27 aar, opvokset skiftevis paa nordkaperen og en bondegaerd i jylland. trives i faellesskabet, i saerdeleshed det flydende: havet, himlen, stjernerne og palmesuset folels helt rigtigt. Bachelor i international udvikling og psykologi, og underviser desuden i yoga og meditation. Elsker mad, mennesker, gode snakke, latter, gronne shakes og kolde bajere.N
 

Forside   Togtplan   Dagbog  Billeder  Besætning   Links   FAQ   Kontakt

Skibet vil under togtet have en fast besætning, samt nogle gaster som bliver gennem længere eller kortere tid.

Skibets gaster bliver typisk 3 - 6 måneder.

Skibets besætning:

 

                                            

Navn: Steffen Munk Jensen, Alder: 31 år. TLF: +45 2674 8524, Email: steffenmunkjensen@gmail.com, Skype: steffenmunkjensen

Beskæftigelse: Sømand

Om mig selv: Interessen for søen startede allerede i folkeskolen, hvor jeg på en uddannelsesmesse fandt ud af, at man rent faktisk stadig kan blive sømand. Jeg har gennem min opvækst hørt lidt historier fra min morfar og onkler om livet til søs og måske altid haft det som en drøm.

Efter jeg blev færdig med gymnasiet i 2000, startede jeg derfor på Kogtved Søfartsskole som dual aspirant hos A.P. Møller. Det blev til en styrmands og maskinmester eksamen i 2004 og efterfølgende halvandet år hos A.P.Møller. I 2006 søgte jeg nye udfordringer og begyndte i stedet at sejle sejlskibe i Danmark og udlandet. Her er det blevet til forskelligt arbejde på skoleskibe, socialt pædagogiske projektskibe, charterskibe og andet gammelt ragelse inklusiv min egen ’dårlige samvittighed’ – en opmagasineret spidsgatter i Marstal...

I 2010 valgte jeg at videreuddanne mig til skibsfører på Marstal Navigationsskole og sejler nu udelukkende som styrmand, hvilket jeg senest har gjort brug af ombord på en ral suger. Så nu kan jeg kalde mig cand.grus efter at have ligget og jagtet perler, ærter og nødder (fagudtryk for grus) nord for Hundested.

Min Nordkaperen karriere strækker sig over flere perioder. I alt har jeg sejlet med den gamle dame i omkring 14 måneder fordelt over 3 perioder, så når det hele er slut, har jeg tilbragt omkring 2 år på skibet. Jeg trives godt ombord, nyder oplevelserne, det tætte fællesskab, mødet med de lokale og det fantastiske i at se en anden del af verden. Og så er jeg helt pjattet med vandet, når det kommer over 25 grader, specielt når den står på dykning, snorkling og spydfiskeri.

Forventet påmønstring: Phuket 3 marts 2012

Forventet afmønstring: Phuket Ultimo december 2012

 

 

 

 

 

Navn: Kristian Egeris Thorsen, alder: 30. Tlf.: +45 61338914 / +49 15252769461, e-mail: thorshjem@gmail.com.

Beskæftigelse: Søofficer (marineingeniør) / stud.mag. filosofi.

Om mig selv: Jeg er vild med at være en del af et fællesskab på et skib. I min tid søværnet var jeg bl.a. teknikofficer på Inspektionskutteren TULUGAQ i Grønland, og jeg er ivrig lystsejler i min fritid - har en anpart i en sejlbåd i Christianshavns Kanal. Pt. er jeg Erasmus-studerende i Berlin, hvor jeg læser mit tilvalg i freds- og konfliktforskning og møder en masse spændende mennesker fra nær og fjern.

Forventet påmønstring: Kuching (Malaysia), 23. september

Forventet afmønstring: Phuket (Thailand), omkring d. 28. december 

 

 

Jan Tved Pedersen, 52 år. Tlf +45 27523510, email jantvedpedersen@gmail.com

Skype jan.tved.pedersen1.

Jeg er udlært som elektriker, arbejdede efter min læretid som reparatør på fiskemelsfabrikker i 8 år, derefter på olieplatform i Nordsøen i 2 år og derefter som servicemand i 17 år ved diverse fabrikker og landbrug. Nu er jeg rejsemontør ved Seelen, og rejser rundt og installerer pakkeanlæg for isolering i hele EU samt lidt i Canada og meget i Rusland.

Da jeg bor i Esbjerg har jeg altid sejlet i større eller mindre joller og mindre sejlbåde. Et par ferieture i Bianca 27 er det også blevet til, og som fiskerafløser i mine ferier på mindre fiskekuttere.

Min far og nogle kammerater havde sammen en sejlbåd og at høre deres fortællinger om ture har givet mig modet til at prøve at komme med Jer på en rejse. Nu da det er blevet til virkelighed glæder jeg til at komme af sted og møde nye venner.

Påmønstring: 20. september i Kuching, Malaysia.

Afmønstring: 20. november på Værft, Phuket.

 

 

 

 

 

 

Navn: Lea Møberg Kristensen,Alder: 26.
Tlf: 20634760, Email: Leamoeberg@hotmail.com, Skype: Leamoeberg

Beskæftigelse: Statskundskabsstuderende på Københavns Universitet med hang til international politik. Ved siden af studierne arbejder jeg freelance på diverse internationale projekter indenfor NGO-sektoren samt som guide i kanalrundfarten.

Om mig selv: Mine tillagte sømandskompetencer strækker sig ikke længere end til et personligt kendskab til hver en plet på kanalrundfartens rute i Københavns havn, samt alle kroge på Christianshavns værtshuse. Efter endt bacheloropgave primo juni 2012 skulle jeg dog gerne være ekspert i politiske og militære strategier til bekæmpelse af maritim pirateri, skulle sådanne blive nødvendige ombord. Jeg har flere gange rykket teltpælene op og draget på underfundige udlandsophold omkring i verden, og glæder mig til at byde ind med god energi, jysk råstyrke og masser af godt humør.

Forventet påmønstring: Kota Kinobalu 15. august
Forventet afmønstring: Phuket, 28. december

 

 

Rikke Lindum Poulsen, 29 år. Tlf: +45 50559610, Email: rikkelindumpoulsen@yahoo.com.

Skype: rikkeprikke_

Jeg studerer sociologi på Københavns Universitet, og arbejder samtidig på Bording Friskole. Tidligere har jeg arbejdet meget med udviklings- og kampagnearbejde, og har en stor interesse for Central Asien, hvorfor jeg også har studeret i Istanbul. Øver mig pt. i at tilrettelægge og producere små radio-montager og tager en optager med, for at optage lyde fra Østen. Min sejlerfaring begrænser sig til turer over Kattegat med Anholt-færgen da jeg var barn, og en uges sejllads langs Kroatiens kyst med nogle venner. Glæder mig til at komme afsted og opleve mere!

Påmønstring: Torsdag den 4. oktober om aftenen.

Afmønstring: Når togtet slutter lige før nytår.

  

 

Matilde Bierbaum, Alder: 23, Tlf: 28 44 57 38. Email: Matildebierbaum@hotmail.com .

Studerende - Bachelor i politik og administration med historie som sidefag. P.t holder jeg dog en pause fra bøgerne og arbejder fuldtid i Tivoli. Om mig selv: Jeg er født og opvokset i det sydligste jylland, men er for omkring 4 år siden flyttet til København. Mine sømandskompetencer er mere eller mindre ikke-eksisterende, men jeg er dygtig til at gøre rent og lave mad mv. :) Selvom jeg ikke besidder en stor viden om sejllads er jeg meget nysgerrigt anlagt, eventyrlysten og jeg elsker at møde nye mennesker. Jeg glæder mig til at bidrage med god karma, og til at møde en masse skønne mennesker!

Forventet påmønstring: Singapore, 01.10.2012

Forventet afmønstring: Phuket, November 2012.

 

Simon Holmegaard, 24 år.Tlf: 22 94 79 06 Email: Simon_holmegaard@hotmail.com

Uddannet som Bådebygger i Helsinger Februar 2010. Arbejder nu som bådebygger hos Canal Tours i Københavns Havn, hvor jeg også havde fornøjelsen at møde Steffen(Skipper). Som inviterede min kæreste(Matilde) og mig med på eventyr. Om mig selv: Er opvokset på Amager ved Amagerstrand. Min morfar var gammel sømand og jeg har sejlet med ham siden jeg var 2 år, siden da har jeg været søspejder i 12 år, gået på maritim efterskole, sejlet med Skoleskibet Danmark og sejlet korte ture med forskellige danske sejlskibe. Nu bor jeg på en husbåd på Refshaleøen sammen med 12 andre unge mennesker. I min fritid renovere jeg en gammel Dam jolle som jeg har fået af en kollega, ellers nyder jeg København og jeg elsker at rejse når muligheden melder sig.

Forventet påmønstring: Singapore, 01.10.2012

Forventet Afmønstring: Phuket, 02.01.2013

 

 

Simon Jensen, 26 år. email: simon_mezz@hotmail.com

Jeg er sømand af profession og arbejder lige nu som kvartermester på skoleskibet Georg Stage. Vi er lige kommet tilbage til Danmark efter at have været i Lissabon og jeg glæder mig allerede til at komme ud på nye eventyr. Jeg har været med Steffen på krabaten før - i Stillehavet i 2009 - og målet er, at det skal blive lige så fedt at være ombord nu som den gang.

Jeg kommer ombord i Singapore den 1. oktober og er med til Phuket.

 

 

 

 

Anita Bilde, 23 år. Tlf: 51 30 41 24, email: anitabilde@hotmail.com.

I år har jeg sejlet som bedstemand på Lilla Dan, hvor jeg var matros sidste år. Kommer fra Djursland, og bor nu i København.

Jeg har langtfra altid sejlet. Jeg har haft en del mere eller mindre dødsyge jobs, men ikke noget videre indholdsrigt, så jeg er glad for, at jeg blev elev på Georg Stage i 2010. Jeg synes, at det er skønt at sejle, og jeg glæder mig meget til at komme ned til jer.

Påmønstring: 10. oktober, Singapore.

Afmønstring: 28. december, Phuket.

 

 

 

Morten Søborg Elmbo, 34 år. Tlf: 20983311, Email. Skipper.zar@gmail.com, Skype: morten@elmbo.

Når man er fra det sydfynske øhav er det vel næsten ufravigeligt, at man ikke kommer til at bruge, opleve og nyde sundet, det sydfynske øhav og de danske øer, hvilket vel betyder at man har fået saltvandet ind med modermælken.

Jeg uddannede mig til navigatør/skibsfører fra Kogtveds Søfartsskole i 1997 hos A.P. Møller.

Efter uddannelsen blev det til Søværnet - yachts i Middelhavet - styrmand på Georg Stage - skonnerter - Galeaser og gud hjælpe mig, Tyrkisk fiske hav-trawlere.

Nu har jeg fundet mit lille rare projekt som Skipper på en 3 master topsejlskonnert ( Zar ), der sejler i europæisk farvande med sine ældre ejere, der syntes at skibet fortjener det bedste i fremtiden, hvilket jeg nyder rigtig godt af.

Har sejlet skibet som styrmand i 2004 og skipper siden 2008.

Fritiden går med kite surf - klatring samt min lille spidsgatter der skal ha lidt kærlighed når Zar ligger stille.

Jeg har kendt Steffen siden 2006 og har fuldt Kaperen siden han var af sted første gang - det har endnu ikke lykkedes mig at komme med skibet, hvilket har irriterede mig lige siden.

Jeg glæder mig til sejladsen - stemningen, de gode folk og de sene stunder. Morgen dyk og aften drinks, og måske en smule surf.

Påmønstring: Phuket 16. november 2012.

Afmønstering: Ultimo december 2012.


 

 

 

Kommende besætning:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere besætning:

 

 

Troels.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg hedder Steen Messmann og er 68 år.
(Jo, jeg kender webmaster, det er min enæggede tvillingbror. Han er lidt yngre end mig. I øvrigt en ret køn fyr).

Kontakt: mobil 20721030, mail steen@messmann.eu.

Beskæftigelse m.m. Jeg har 2 deltidsjob:

Et på skonnerten Lilla Dan som ”selvtænkende rormaskine” på
årets 2 store kapsejladser, Fyn Rundt og Limfjorden Rundt.

Et andet på MS Navigator, tidligere kabelskib, nittet stålskib på
300 tons, nu luksuriøst charterskib. Min stilling er ”Operations
Manager”. I praksis er jeg altmuligmand nederst i fødekæden,
så at ligge en uges tid og rense op i sumpen (olie/vand/kloakpølen i
bunden af skibet) er slet ikke fremmed for mig.

Jeg er med fra start og afmønstrer medio april, hvor det så end bliver.

 

Navn: Anne Mette Jørgensen, 32 år.

Mobil: +45 29922608, Email: anne_mette69@hotmail.com,Skype: annemette97222

Jeg er uddannet zoneterapeut men arbejder sammen med min familie på min mors værtshus i Nykøbing Mors. Da jeg blev færdig med handelsskolen som 18 årig rejste jeg til Israel. Var meningen at jeg skulle være der i 3 måneder men endte med at bo der i 3 år. Jeg fik blod på tanden og har jeg rejst fra 2-9 måneder hver år lige siden. Har haft mange fantastiske oplevelser ;)
Påmønstring: Phuket d. 3.3 2012.

Afmønstring: Omkring d. 9.4 2012.

 

 

Navn: Niels Poulsen, alder: 41.

Tlf +45 2220 2160, Email: Npoulsen@deloitte.dk , Skype: niels.poulsen.aeroe.

Beskæftigelse: Jeg arbejder som manager i Deloitte Consulting. Her tjener jeg til dagen og vejen ved at hjælpe det offentlige med alt, der har med økonomi og udvikling af velfærdsstaten at gøre. Man kan sige, at jeg agerer som økonomichefens bedste ven. Derfor hjælper jeg også Steffen med økonomien i togtet, og hvis der i løbet af togtet er spørgsmål om udlæg mv., så skriv til mig, så finder vi ud af det. Jeg er startet som sejler på Ærø i LM23 med far og mor, i optimistjollen, så Svendborg Senior, og senere Soling. I dag er jeg skibsløs, men var med på sidste års togt fra Dili til Labuan Bajo (billedet viser mig sidste år i Østtimor sammen med en vældig fin fyr, der hedder Jose Ramos Horta). Jeg glæder mig enormt til at få flydende grund under fødderne igen, og sejle af sted sammen med både gamle og nye venner. Og så har jeg Freja, min datter på 6 år med på togtet, så kan man jo ikke ønske sig meget mere!

Påmønstring: Phuket – 3/3 2012.

Afmønstring: Formentligt et sted på Tioman Islands, 9/4 2012.

Navn: Freja Lykke Poulsen, alder: 6.

Tlf +45 2220 2160 (min fars telefon.)

Beskæftigelse: Jeg er 6 år gammel, og går i børnehaven Grønnebakken i København NV sammen med min Lillebror Rasmus. I min fritid går jeg til dans, og så bruger jeg en masse tid på legepladsen, på at lege, lægge perler, modellervoks, spille nintendo, kravle, hoppe, løbe og udforske verden Af natur er jeg åben og tillidsfuld, og jeg glæder mig meget til at komme ud og sejle. Jeg er meget spændt på at prøve mit nye snorkeludstyr, og håber at se en elefant når vi er af sted.

Påmønstring: Phuket – 3/3 2012.

Afmønstring: Formentligt et sted på Tioman Islands, 9/4 2012.

 

Navn: Peter Eggert Vesterlund,TLF: 20 24 39 76,Email: peve@tv2.dk,Skype: Peterthepianist

Jeg var vist 12 år gammel, da jeg så Nordkaperen for første gang. Den lå for anker ved den græske ø Kalymnos, hvor jeg var på ferie med min mormor. Jeg forstod ikke, hvorfor hun var så ekstatisk. Skulle det nu være noget? Det var jo bare et lille træskib. I dag har jeg fattet det og er mindst lige så ekstatisk over tanken om, at jeg skal ud at sejle med selveste Nordkaperen.

Det er første gang, at jeg er med på et togt, men siden 2010, har jeg sejlet på lystplan i et lille 24-fods-badekar af mærket Danboat, der ligger i Lynetten på Amager.

Jeg bor på Vesterbro og arbejder som nyhedsjournalist på TV2 Nyhederne, hvor jeg laver indslag om alverdens ting til nyhedsudsendelserne kl. 19 og 22. Jeg er også glad for musik og forsøger mig en gang imellem selv på klaver og kontrabas (dog mest over en øl eller tre sammen med vennerne).

Jeg glæder mig som et 30-årigt barn til togtet og til at møde jer alle sammen.

Påmønstring: Tioman, Malaysia, 4. april
Afmønstring: Teranganu, Malaysia, 1. maj

 

 

 

 

 

 

Navn: Anders Debel Hansen, 29, fotojournalist, Kbh.

2241 2800

fotojournalist@andersdebel.com

Jeg er født og opvokset i Esbjerg tæt på havet, og jeg spørger tit mig selv; "hvorfor sejlede jeg ikke som dreng?" I familien var der ingen sejlere, og jeg havde andre ting at bruge fritiden på.
Men jeg er kommet efter det. Jeg har nemlig - uden megen kendskab til sejlads - i sensommeren '11 købt en Granada 24 sammen med nogle venner. Den ligger i Sydhavnen, hvor vi nyder godt af de gamle sejleres ekspertise, når vi hamrer og banker på båden.Hen over vinteren er det dog ikke blevet til så meget istandsættelse, men jeg glæder mig til at komme i gang - både med at ynde fartøjet, men selvfølgelig også med at komme ud på Sundet og øve mig på de grundlæggende sejlerkundskaber.
At sæsonen i stedet skulle vise sig at starte med en invitation til at op langs den Malaysiske østkyst med Nordkaperen, havde jeg aldrig i mine vådest sejlerdrømme forestille mig. Det er for vildt!
Jeg glæder mig til at møde jer derude.
Påmønstring; Pulau Tioman, Malaysia, 4. april 2012

Afmønstring; Teranganu, Malaysia, 1. maj 2012

 

 

 

 

 

 

Navn: Ane Yde Skaksen. Alder: 33 år
E-mail: aneydedk@hotmail.com, Mobil: 28 54 31 83, Skype: ane.skaksen.
Beskæftigelse: Projektleder i DR (uddannet cand.scient-pol.)
Om mig selv: Jeg er VILD med havregryn, er udpræget A-menneske, og så har jeg det ikke så godt med rod og blir’ lidt svær at omgås, hvis jeg ikke dagligt bruger min krop. Det være sig fra med gulvskrubben i hånden til at spænde løbeskoene med alt lige fra DHL-distancen i fælledparken til halvmaraton-distancen agterude. Så jeg glæder mig til at tage fat ombord.
Og så er jeg nordjysk bondedatter på godt og ondt – er svær at imponere og skal lige se ting an før, at jeg ”tager springet” i hajfyldt farvand.
Jeg er ikke en erfaren sejler, så min spidskompetence til søs må være et lattermildt og positivt humør. Hvor om alting er, så glæder jeg mig VILDT, ikke mindst til en drøftelse af om vi får noget for licensen.
Forventet påmønstring d. 3. april, Tioman
Forventet afmønstring d. 31. maj, Koh Samui

 

 

 

 

 

 

Navn: Mogens Sloth Nielsen.
Alder: 61 år
Kontaktoplysninger: Mobil - 41 16 20 36; Email -
mogenssloth@gmail.com
Beskæftigelse: Ekstern konsulent inden for medicinalindustrien
Om mig selv: Jeg er gift med Grethe, som jeg mødte i studietiden på Egmondt Kollegiet. Vi har 2 voksne børn (Mette og Signe), bor i Bagsværd og har en norsk bjælkehytte i Vellerup ved Isefjorden, hvor vi også har en sejlbåd liggende. Min sejlererfaring er begrænset til sejlads her i Danmark, hvor jeg startede med at sejle i Ringkøbing Sejlklub. Fra slutningen af 70erne og en 5-6 år frem sejlede vi med en L23 fra Vedbæk Havn, hvor vi også var med i Sjælland Rundt. Jeg har haft en lille LM22 en del år. Sidste år fik jeg en HR 29er, som jeg sejler solosejlads med om sommeren; dog mest dagture. Jeg har tidligere været ivrig sportsdykker.
Jeg var så heldig at være med på Nordkaperen de første 2 måneder sidste år (Påmønstret i Dili og afmønstret i Banda Neira), hvilket var en kæmpe oplevelse.
Spidskompetancer til søs: At være aktivt involveret i sejladsen så som at være rorgænger og passe sejlene. Og tage del i det praktiske arbejde ombord – også når der skal laves mad og ryddes op.
Rejsetidspunkt: Påmønstring 3. marts i Phuket – Afmønstring 31. maj på Koh Samui.

 

Navn: Vibeke Finnemann Scheel, 20 år.Email: vibeke.finnemann@gmail.com, Tlf. 31201678.

Jeg har fulgt med i utallige udsendelser om Nordkaperen. Skibet med dragen og den fortællelystne Kaptajn. Da jeg så valgte at stoppe mit studie som sygeplejestuderende i februar, virkede et togt på Nordkaperen som det oplagte valg. Jeg kommer fra Sdr.Bjert uden for Kolding. Jeg har været så heldig, at min far, for 30 år siden, købte sig en gammel sunken hajkutter fra Esbjerg, og jeg har tilbragt samtlige mine 20 somre på denne kønne 2 mastede galease, sammen med familie og venner.

Efter 2010 har jeg tilbragt et halvt år på Skoleskibet Danmark som elev, arbejdet som handicapmedhjælper, flyttet til København og studeret et semester på sygeplejeuddannelsen på Metropol, Kbh. Jeg er glad for musik og har sunget en del gennem min skoletid, nu er det mest en beskæftigelse der finder sted under bruseren. Jeg er helt og aldeles afhængig af menneskene omkring mig og elsker at sidde, lattermild og glad, og dele øl, mad og historier.

Jeg sidder, i skrivende stund, i Malaysia efter en uge på om bord på Kaperen. Til den kommende besætning; GLÆD JER, det er for vildt.

Påmønstring d. 5. marts, Phuket. Afmønstring d. 17. juni, Trat.

 

 

Navn: Anemone Kierkgaard.
Alder: 25.

Mail: anemone_kierkgaard@hotmail.com. Mobil (DK): +4520314088. Mobil (Thailand): 0873243970.
Beskæftigelse:Jeg er uddannet international/interkulturel socialraadgiver og arbejder paa et socialt pædagogisk opholdssted for anbragte børn i Humlebæk. Til sommer starter jeg Kandidaten i Socialt Arbejde - hvis altsaa ikke jeg forelsker mig paa en tropeøe og bliver under palmerne :-) Om mig selv:
Jeg var så heldig at være med paa sidste års Nordkaper-togt i Indonesien, hvor jeg øjeblikkelig blev forelsket i det gamle skib. Jeg har tidligere sejlet meget med min familie i det græske øhav, men det har altid været paa meget mere moderne skibe, så jeg har stadig meget at lære om "rigtig sejlads." Men da jeg hverken er bange for at kravle op i riggen eller sidde yderst paa brogspydet, håber jeg paa at nå at blive en dygtig sømand. Jeg er vokset op i en søskendeflok paa 9 og nyder det tætte sociale liv. I København bor jeg i en stort kollektiv omgivet af gode venner. Jeg glæder mig mest til dykning og sene aftener med guitarspil og røverhistorier.
Paamønstring: 3. marts i Phuket, Thailand.

Afmønstring: 1.juli i Koh Kong, Cambodia.

 

Navn: Søren Lousdal Borkmann, alder: 28 år.

Kontaktoplysninger: TLF: 21 23 43 40 Email: s_borkmann@hotmail.com, Evt. Skype:
s_borkmann.

Beskæftigelse: Landinspektørstuderende.
Om mig selv:
Det åbne ocean, de store vidder, det ukendte og nye har altid fascineret mig. Jeg ser vildt meget frem til at komme disse drømmeforestillinger lidt nærmere sammen med Jer andre på Nordkaperen i den kommende tid, på dette mit togt nummer 2.

Forventet påmønstring: d.3.april et smukt sted i Malaysia. Forventet afmønstring d.3 juli et smukt sted i Cambodia.

 

Jeg hedder Asbjørn, og er 15 år.
Jeg er opvokset skiftevis på en gård i Jylland og på Nordkaperen, fordi jeg er Troels yngste søn.
Jeg går i folkeskole, og skal starte i 9 klasse efter sommerferien.
Jeg stod på sammen med min søster Sille den 3/7 i Bang Bao i Thailand og skal afmønstre den 7/8 i Kota Kina Balu på Borneo.



 

 

 

Sille Freydis Kløvedal. 27 aar. Email sillefreydis@yahoo.com.

Jeg er opvokset skiftevis på Nordkaperen og en bondegård i Jylland. Trives i fællesskabet, i særdeleshed det flydende: Havet, himlen, stjernerne og palmesuset føles helt rigtigt.

Bachelor i international udvikling og psykologi, og underviser desuden i yoga og meditation. Elsker mad, mennesker, gode snakke, latter, grønne shakes og kolde bajere.

 

 

 

 

Navn: Christian Hartmann, 29 år. TLF +45 23451612, Email:christianhartmannsejler@gmail.com

Efter Nordkaperen starter jeg som styrmand på et socialt pædagogisk projektskib i Caribbien (6 måneder). Min karriere til søs startede da jeg som 17 årig var elev på Georg Stage. Herefter sejlede jeg videre i den danske sejlskibsverden som matros og bedstemand. Da ambitionerne er større end at sejle matros, uddannede jeg mig til kystskipper på Skagen Skipperskole i 2011. Næste job er ombord på et socialt pædagogisk projektskib Victoria, som sejler i Caribbien med 3 unge ombord. Jeg er et meget socialt menneske, som nyder andres samvær og er altid klar på en festlig diskussion blandt venner.

Påmønstring: Ko Chang 7 juli 2012.

Afmønstring: Kota Kinabalu 23 juli 2012

 

 

Nanna Rosendal, 26 år. Kontakt: 26514199, nanna@brovej2.dk, KBH NV.

Jeg er ved at sætte de sidste punktummer på min kandidat i kommunikation og administration. Jeg har dog et stort ønske om at komme ud og sejle med Nordkaperen inden det sidste punkt sættes. Jeg elsker at møde mennesker og opnå et mål i fællesskab med andre, derudover er jeg vild med at rejse, disse ting har jeg bl.a. kombineret i mine tidligere jobs som guide og stewardesse. Gennem min barndom har jeg været på mange sejlerferier i de danske og svenske have, dog er det ikke meget jeg har sejlet de sidste par år, og jeg glæder mig derfor til at komme på havet igen. Vi ses!

Påmønstring: Koh Kong, Cambodia 19/6.

Afmønstring: Kota Kinabalu, Malaysia 24/7.

 

 

Charlotte Rønje, 26 år, jeg bor på Østerbro. Tlf.: 30336601, email: charlotteroenje@gmail.com.Da jeg var lille, var jeg bange for alt – specielt alt der havde med vand at gøre. Så en dag gik det op for mig, at hvis jeg var bange for alt, ville jeg gå glip afenormt meget! For 5 år siden, var jeg ude og sejle et par dage ud fra den Australske østkyst, hvor jeg forelskede mig i havet og sejlads. Jeg kender ikke nogen, som har en båd, så jeg begyndte at sejle i klub. Jeg har sejlet i KAS i tre år og taget duelighedsbevis, gået til navigation og al den slag. Nu glæder jeg mig helt vildt, til at prøve kræfter med ”the real deal”. Og til min ynglings aktivitet - at rejse - med en masse hyggelige mennesker.

Påmønstring: Koh Kong, Cambodia 19/6.

Afmønstring: Kota Kinabalu, Malaysia 24/7.

Navn Gitte Ménaka Hansen, 26 år. TLF: 20782120, Email: Gittemenakahansen@gmail.com,Skype: gittemenakahansen.

Beskæftigelse: Studerende, Sociologi. Om mig selv: Jeg elsker eventyr og rejser, og er pt. på studieophold i Nepal. Her er god karma og gode vinde! Jeg bor i kollektiv med Anemone og Søren, som også er med på dette togt.Tænker at min rolle på båden bliver mad-mor og skrubbe-dæk-mor og holde-styr-på-fru-Andersen-mor. Jeg har ikke været ude at sejle før med en båd som Nordkaperen, jeg glæder mig helt vildt!

Påmønstring: Trat, Thailand 17.06.2012.

Afmønstring: Kota Kinabalu, Malaysia 02.08.2012.

 

 

Navn: Andreas G. Jensby,28 år. Tlf.: 61718890,E-mail: ajensby@hotmail.com , Skype: andreasjensby.

Beskæftigelse:Jeg er uddannet cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation og arbejder i skrivende stund med kommunikation og marketing i en større dansk produktions-virksomhed. Et job som fra 1. maj byttes ud med et uforglemmeligt eventyr på Nordkaperen.Om mig: Jeg er en glad Århus-dreng, som sætter stor pris på og konstant søger nye oplevelser, nye mennesker og nye udfordringer. Tre ting som uden tvivl bliver opfyldt på en tur med den prægtige Nordkaper i Sydøstasien! Bortset fra en del ture fra Århus til Odden (J) har jeg ingen sejlererfaring, men det er noget, jeg glæder mig virkelig meget til at lære og opleve. Jeg nyder at være i selskab med spændende mennesker, have gode samtaler, at få ting til at lykkes i et fællesskab og bare generelt at opleve og udforske verden. Vi ses derude!

Påmønstring: 1. maj i Kuala Terengganu,Malaysia.
Afmønstring:1. august i Kota Kinabalu, Borneo, Malaysia.

 

 

Navn: Anne Sofie Dons Christensen, 27 år, annesofiedons@gmail.com.

Beskæftigelse: Jeg er uddannet sygeplejerske og har i 3 år arbejdet på en halvintensiv børneafdeling på Rigshospitalet. Jeg lider imidlertid selv af noget, der mest af alt minder om en umættelig appetit på at opleve verden. Lige nu bor jeg i Australien hvor jeg arbejder på et børnehospital i Melbourne, alt imens jeg prøver at greje befolkningens udtale af vokaler, som jeg til stadighed ikke kan imitere trods ihærdige forsøg. Jeg glæder mig meget til at stige ombord på Nordkaperen, dog kan jeg ikke prale af at besidde stor viden om sejlads, men eftersom jeg er nysgerrig, forholdsvis lærenem og at jeg i min levetid hidtil ikke har præsteret at være søsyg, så er jeg helt fortrøstningsfuld.

Påmønstring: Terengganu, Malaysia, 1. maj 2012

Afmønstring: Kota Kinabalu, Malaysia, 1. august 2012

 

 

 

 

 

Navn: Theis Dencker, 26 år.
22 73 66 62, theisdencker@gmail.com, skype: theisdencker
Studerende, lærervikar og frivillig
Min tjans som statskundskabsstuderende synger på sidste vers, og jeg skal derfor snart ud i virkeligheden. Men indtil da, bruger jeg tiden som lærervikar, kombineret med engagement i en masse mindre projekter. Lige nu står den bl.a. på menneskerettighedsundervisning i Anne Frank Foundation og internationalt projektarbejde i Red Barnet Ungdom. Det meste af tiden bruges dog hjemme i København - enten i mit dejlige kollektiv, Sannyas, eller på vandet hvorpå jeg ror en del.
Jeg står på på Koh Samui, 1. juni
Og må tage hjem igen fra Kota Kinabalu, 1. august.

 

 

 

Louise Miehe Vogelbein, 30 år. Tlf: 29660612. Email: louisevogelbein@gmail.com

Beskæftigelse: Kok. Om mig selv: Jeg er opvokset i det sydfynske øhav, nærmere betegnet Ærø. Trods det, har sejlads ikke været en del af min liv. Mit første job var dog som havneopkræver på Marstal havn, og i den forbindelse var jeg da også på et par dages togt med en tomasters hollandsk skonnert. Da jeg var færdig med folkeskolen flyttede jeg til Svendborg, hvor jeg boede en del år. Her langede jeg bl.a. burgere og øl over baren til nogle af byens mange søfartsstuderende, og ikke at forglemme, så opvartede jeg også af og til S/S Marthas besætning. Ja, så jeg starter altså fra scratch, men jeg glæder mig til at tage ved lære. Nu bor jeg på Vesterbro sammen med min kæreste Morten, som også skal med på togtet. I starten af året rejste vi rundt i sydøst Asien i fire måneder. Tre måneder hjemme må være rigeligt, så vi ser frem til at komme af sted igen, for være en del af fællesskabet på Nordkaperen.

Påmønstring: Kota Kinabalu, 1. august 2012

Afmønstring: Kuching, 20. september 2012

 

 

 

Morten Dyssel Jensen, 33 år. Tlf: 20937340. Email: sovseladen@hotmail.com

Beskæftigelse: Bygger legepladser. Om mig selv: Jeg er født og opvokset i Nakskov, med fjorden i min baghave. På trods af dette nåede mine båderfaringer ikke længere en til en lille jolle med hele 5 heste, som jeg sejlede fjorden tynd i.

Jeg har boet i København siden 98, og afprøvet forskellige byggebrancher, før jeg fandt mig til rette med at bygge legepladser.

Jeg bor på Vesterbro sammen med min kæreste Louise. Siden 2005 har jeg brugt mine vintre på at rejse rundt i verden, og har de sidste par år haft Louise at dele det med.Jeg elsker at rejse og møde nye mennesker og andre kulturer.

Louise og jeg var så heldige at støde på Nordkaperen på vores sidste rejse i Sydøstasien.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage og blive en rigtig del af båden og dens besætning.

Påmønstring: Kota Kinabalu, 1. august 2012

Afmønstring: Kuching, 20. september 2012

 

 

Navn: Stine Lindberg, 34 år. Tlf: 33783306, E-mail: stinelindberg@gmail.com, Skype: Stine Lindberg

Jeg arbejder i Børnerådet og er cand.mag. i psyk. & dansk.

Startede livet i kollektiv i Helsingør, men som 5årig flyttede jeg (og søster og forældre) i eget hus i Lyngby. Har siden mest boet på Nørrebro - med afstikkere til bl.a. Tromsø og Seattle. For et halvt års tid siden fandt jeg tilbage til rødderne og flyttede ind i kollektivet Sannyas på Østerbro, hvor jeg æælsker at bo. Jeg kan godt li’ at være aktiv med alt muligt (især friluftsliv), at kokkerere og at socialisere. Min sejlererfaring startede med en uge på skonnerten grønne Erna med min mor (da jeg var 8), men først for 3 år siden gjorde jeg mere ud af det ved at tage på et sejlkursus på Oure og året efter en uge på Svendborg sejlerskole. Desværre har sejlerlivet stort set været på standby siden, så jeg glæder mig vildt til at få det opfrisket på Nordkaperen.

Påmønstring: Kota Kinabalu 1/8-12

Afmønstring: Kuching 15/9-12

 

 

 

Navn er Ole Fynbo. Tlf.: +45 24492449. email: of@adeo.dk

Min historie på de syv have startet for mange år siden på Maribo sø i en optimisjolle. Siden erdet blevet til mange gode oplevelser. En gang på Fiji med Kaperen og de sidste år på togt med Lilla Dan med mine to drenge som også skal med på togt på Borneo.

Når jeg ikke sejler kan jeg godt lide at bruge tid på at dyrke sport det væres sig alt fra løb til ski og så ser jeg frem til en masse fantastiske dyk på vores togt. Så er jeg selvstændig og arbejder med at udvikle spil til private og offentlige organisationer.

Samler på gode oplevelser.

Togt Borneo fra 1.8 til 22.9

 

 

Navn: Bjørn Fynbo, 9 år.

Jeg skal afsted med min Far Ole og lillebror Asger. Jeg venter med at starte i 3. Klasse.Har rejst i Thailand og så lidt i europa. Kan rigtig godt lide at bade og snorkle. Jeg har allerede bestemt at jeg skal ud og sejl med Geoge Stage når jeg bliver stor nok. Sejlerlivet har jeg fået i blodet på en masse togter med Lilla Dan og alle de gode folk som har lært mig at sejl og kravle rundt i rigge her.

Eneste bekymring jeg har er hvordan jeg kan komme til at skate på Borneo og omegn.

Togt Borneo fra 1.8 til 22.9

 

 

 

 

 

  

Navn: Asger Fynbo, 7 år.

Jeg elsker at spille fodbold og blev rigtig glad da Chelsea vandt pokalen med de grimme øre. Så er jeg glad for vand og natur. Lært at svømme ved at hoppe over kanten på Lilla sidste år og nu skal jeg rigtig ud og give den gas under vandet på Borneo. Når jeg kommer hjem skal jeg starte i første klasse på Tibberupskolen i Espergærde. Er nysgerrig og kan godt lide at møde nyt.

Togt Borneo fra 1.8 til 22.9

Navn: Jette Lindholm. Alder: 35 år

Tlf.nr.:22420217, email: jet.lindholm@gmail.com, skype: jette.lindholm

Jeg er uddannet skolelærer og friluftsvejleder. Jeg arbejder på en specialskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder på Vesterbro. Jeg har fået bevilget orlov i det kommende skoleår for at arbejde freelance, som turleder / guide for aktive rejseselskaber rundt i verden, og netop derfor kan dette togt lade sig gøreJ.

Jeg elsker udfordringer, rejser, natur og adventure. Jeg trives godt på og i vandet, jeg roer kajak og kano. Jeg har søsportsprøven, livredderprøven, førstehjælpskursus og påtænker at tage PADI certifikat inden afrejse. Jeg har haft sejllads på mit friluftsstudie, hvor jeg har sejlet i joller og sjægter. Jeg er uerfaren i forhold til sejllads med et sejlskib som Nordkaperen. Jeg glæder mig meget til at prøve kræfter med dette og møde resten af besætningen. Som person er jeg aktiv, udadvendt, humoristisk, robust, kreativ, initiativrig og social. Jeg trives godt i grupper, jeg ser muligheder frem for begrænsninger og er god til at samarbejde og indordne mig.

Påmønstring: 1. aug. 2012

Afmønstring: 28. sept. 2012

 

 

 

Navn: Ulla Rebbe Jerslund, 26 år. Tlf: 2672 7008, e-mail: ullarebbejerslund@gmail.com, skype: missulla.

Jeg er i gang med at skrive mit kandidat speciale vedr. socialt iværksætteri i Mexico som et afsluttende led i min kandidat uddannelse Business and Development Studies (på engelsk og
spansk) på Copenhagen Business School samt en Minor i Social Entrepreneurship. Derudover arbejder jeg som assistent i Eksportrådet i kunderelations afdelingen. Jeg er en glad frøken som nyder at rejse Latinamerika tyndt, spille bordfodbold, drikke en gylden dame på en lille bodega,
tage på streetart udstillinger og vade byen tynd efter fede tags, jeg elsker at cykel og fixe cykler, chille i en park, tage til koncerter, spille backgammon, og prøve grænser af i et godt selskab.
Påmønstring: 10-15 september.
Afmønstring: 10-15 oktober.

 

 

 

 

 

 

Worldsailing.dk © 2003 • Privacy Policy • Terms Of Use