![]()
Natsejlads mod Tinggul d. 12.-13. april – Friskfanget fisk og flydende fiskenet
Kort efter afgang fra Pulau Besar smed skibets fisker Anders, atter engang en big game-wobler over rælingen, og der gik – i modsætning til tidligereJ - ikke mange minutter før, hjulets tromle kom i omdrejninger. Alle mand løb agter og stod i spænding og ventede på, hvad der var for enden af fiskelinen. Anders bag fiskehjulet blev dog hurtig til grin, da fangsten viste sig at være en transparent affaldssæk. Latteren ville ingen ende tage, mens Anders forknyt befriede wobleren fra plastikposen og kastede snøren tilbage i vandet. Besætningen forlod hånende Anders med sit fiskehjul. Men esbjergdrengen var fortsat ved godt mod, og som den ægte lystfisker han er, troede han inderligt på, at linen ville stramme op med noget mere appetitteligt for enden, og før han overhovedet fik justeret bremsen, hvinede fiskehjulet højt og skingert. Folk vendte mistroiske tilbage til, og kort efter fik Mogens øje på et stykke skinnende sølv, der sprang højt op af vandet mange bådslængder agter ud. Pludselig var der udsigt til et overdådigt aftensmåltid, og jublen ville da heller ingen ende tage, da Steffen hev en meter lang og fem kilo tung Barred Narrowed Spanish Macral inde over agterlugen.
Resten af dagen var halvdelen af besætningen således beskæftiget med diverse fiskeretter, og da solen gik ned under horisonten, kunne vi sætte os til bords med fiskesuppe, store makrelbøffer og fiskefrikadeller med hjemmerørt remulade og ovnstegte kartofler, mens Nordkaperen sejlede videre ud i mørket og mod en natsejlads ventende forude. Og selvom det er en ægte fiskehistorie, er den altså god nok!
Vejret til natsejlads var perfekt, hvilket vil sige letvind og stjerneklart. Vi var opdelt i tre hold, hvor hold 2 skulle overtage kl. 24, så hold 1 kunne få et par timer på øjet inden solopgang. Kort før midnat blev hyggen afbrudt af en høj lyd, som bestemt ikke lød god. Motoren stoppede og alt blev stillet. Vi lyste i vandet og så, at vi desværre var sejlet ind i et flydende ”økosystem” bestående af diverse sammenfiltrede fiskenet, tovværk, en masse småfisk samt hjem for en søslange. Bunken svømmede rundt på må og få i overfladen, og var derfor umulig at spotte fra båden. Bunken havde desværre sat sig fast i skruen, som umuliggjorde, at vi kunne sejle videre før, at den var fjernet, og var samtidig så stor, at det var umuligt at hive den op på dækket eller at skære os fri fra oven af. Hvad gør man så midt på åbnet hav? Vi måtte have en dykker ned til skruen med lygte og en skarp kniv. To dykkersæt blev klargjort, hvoraf den ene skulle fungere som backup, hvis det skulle blive nødvendigt. Næste skridt var så, hvem der skulle kaste sig baglæns ud i det mørke vand. Steffen blev nattens mand. Hr. Kaptajn tog dykkersættet på og kastede sig over rælingen i det sorte hav. Vi andre holdt vejret på dæk og afventede en melding. Steffen kom op til overfladen for at give en status næsten samtidig med, at havslangen dukkede op. Nattens mand blev forvandlet til en ægte Superman, da han atter dykkede under overfladen - søslanger eller ej. Næste gang vi så Steffen var Nordkaperen fri, og vi kunne sejle videre mod Tinggul med hold 2 som natbesætning på dæk.
Nordkaperbesætningen, Anders, Mogens og Ane
|
