Jeg sidder i skrivende stund i forkahytten ombord på Nordkaperen. Skibet ligger med bagbord side langs kaj i marinaen i Terangganu.
Det er en ren fornøjelse at sidde her. Skibet er gennem vasket fra dæk til sump, og skibet er renere end det har været længe.
Grunden til denne rengøring ligger ikke i at det er forår, og årets store forårsrengøring netop er overstået. Vi har til dagligt en høj rengøringsstandart ombord, men grunden skal i stedet findes i, at skibet netop har gennemgået en såkaldt fumigering. En fumigering går ud på at skibet indvendigt bliver fyldt med dødsensfarligt gift.
Vi har gennem længere tid haft en besætning på over 1000, bestående af 8 mennesker og uhyggeligt mange bed bugs. Det tog for alvor til da vi lå på Perhentian, og langsomt blev vores køjer en efter en indtaget af de små kræ, som ikke er meget større end et knappenålshoved. Det startede i Mogens’s køje, hvorefter kræene langsomt men sikkert indtog resten af skibets køjer, startende ude agter (heldigvis er min den forreste).
Om morgenen når Mogens stod op tog han sit lagen med op for at ryste det. Udover utallige bed bugs på lagnet, var det også fyldt med små røde pletter. Pletterne stammer fra de bed bugs som først har siddet og mæsket sig i hans blod, for herefter at lide vuggedøden, og det fungerer på samme måde som når man klasker en mæt myg.
Resten af besætningen som boede ude agter, havde fornuftigt nok valgt at sove på dækket, og selv en meget standhaftig Mogens måtte til sidst fortrække til hængekøjen om natten.
Situationen var ikke holdbar, så vi besluttede os for at sejle til Terangganu en dag før tid for at få noget professionel hjælp. Inden afgang blev der ringet til Rentokil og aftalt, at de ville komme ombord ved ankomst dagen efter.
Sammen med Rentokil blev det besluttet at fumigere skibet, problemet var bare at det først kunne gøres 3 dage senere. Anders og Peter som skulle afmønstre i Terangganu valgte fornuftigt nok at fortrække til et mere behageligt sted, i form af Cameron Highlands, og med sig tog de Ane og Vibeke.
Ombord var vi således 4 mindre at finde bed bug frie steder til at sove, hvilket nat efter nat blev mere og mere vanskeligt, da de små kryb langsomt nat efter nat indtog endnu en køje (til sidst nåede de sgu også min).
Anne Sofie og Andreas er heldigvis kommet ombord og de havde begge fra Danmark bestilt hotelværelser hvor Anemone, Søren og Mogens så flyttede op. Sidste nat inden fumigeringen var der således kun mig ombord, og jeg lå i hængekøjen.
Dagen oprandt og 2 Rentokil gutter dukkede op med gaffatape og plastic og begyndte at lukke skibet til. Alle små åbninger blev lukket, og til sidst blev en stor plasticpresenning lagt hen over ruf og cockpit. Nede om læ var der stillet 2 store blæsere op, og en del slanger lagt ud. Alt vort tøj, vores lagner, hovedpuder og lignende blev lagt frem, skuffer og skabe åbnet så giften rigtig kunne slippe ind i alle hjørner.
Hver medbragte vi 2 sæt tøj. Et blev vasket med det samme og var således rent og bed bug frit og klart til brug til at komme ombord igen.
Rentokil åbnede for flasken og ind i Kaperen flød der 1 kg Methyl Bromide. Det blev herefter fordelt rundt i hele skibet vha. de 2 blæsere. Efter en halv time blev blæserne stoppet, og vha. 2 udlagte sonder blev indholdet af gift målt.
Den ene måling sagde 17 mg/l og den anden 15 mg/l. Det lyder ikke af meget, men til sammenligning skal det siges at mennesker dør ved en koncentration på over 5 mg/l. Nu kunne de små sataner bare komme an…
Rentokil var herefter rundt med maske på hovedet så de kunne trække vejret, og med en håndholdt måler finde de små lækager som der uundgåeligt måtte være, og fik dem tætnet.
Nu skulle giften efterlades i 24 timer, således at alle 3 stadier af bed bugs (æg, larver og kræ) stille og roligt kunne DØ.
Dagen efter blev skibet åbnet op, blæserne sat i gang og i løbet at ca. 3 timer var koncentrationen under 1 ppm, og skibet igen sikkert at gå ned i. Her blev vi mødt af et ulækkert syn. Døde insekter overalt.
Alt vores tøj, puder osv. blev sendt til vask i marinaen, i alt 130 kg.
Al vores mad havde vi stillet oppe på havnekontoret og inden det igen kunne komme ombord bad jeg Rentokil om at gennemgå det. Her blev der fundet 2 levende bed bugs, så det blev alt sammen kasseret, inkl. lakridser og sprut. Bare et æg kan på 6 uger blive til 400 og efter 9 uger 8000. Der blev ikke taget nogen chancer.
Søren lånte en støvsuger og gik i gang med at rengøre skibet, og mens vi andre var ude og spise, gik han i krig med høj rock på anlægget.
Nu sidder jeg her dagen efter og nyder igen at være herre i eget hus, og besætningen sidder på dækket og spiller whist, og at dømme efter lydniveauet har de det også godt.
Kærlig hilsen Steffen