Tilbage til Dagbog

 

Pulau Besar d. 10.-12. april 2012

Så skulle den fordom være manet 100 pct. til jorden – blondiner er IKKE dumme

Hvem skulle tro, at Nordkaperen skulle entrere på selveste Robinson-øen, samt at det skulle være på netop denne ø, at fordommen om dumme blondiner skulle få det endelige dødsstød.

Efter et par effektive og praktiske dage i havnebyen Mersing trængte hele besætningen til at indsnuse frisk havluft igen.

Nordkaperen satte derfor kursen mod Pulau (ø) Besar, hvor den ankom om eftermiddagen d. 10. april. Drengene havde sat sig på aftensmaden, så pigerne og Steffen tog dinghien (gummibåd) i land for dels at finde internet til Steffen, der skulle ordne nogle praktiske ting, og dels at finde ud af, hvad det var for en ø, som vi var ankommet til. Der var intet internet på det første ressort, men vi blev anbefalet at gå videre til det næste og spørge efter en fyr, der hed Jasper. På vejen undrede vi os godt nok lidt over, at vi ikke så nogen turister og udelukkende franskmænd, der så travlt optaget ud med walketalkies og så meget vigtige ud.  

På Aseania Resort fik vi med et smil adgang til deres internet og med endnu et smil lov til at benytte de fineste toiletter Kaperbesætningen på dette togt har set (plastic med fine guld dekorationer)J.

Efter at have besøgt det dejlige toilet, gik vi over i baren, hvor der var bid. Her snakker vi ikke om en fangst med en fiskesnøre, men glæden ved fangsten må være i kategorien med barccuda eller spanish makrel….skulle det vise sig. Fangsten var nemlig manager Jesper. En stor dejlig mand med fuldskæg, mørke solbriller og hvide tennissokker, samt en svaghed for smiger fra tre blondiner fra Danmark. Og til vores fordel en stor kanon på øen. Jasper startede med at invitere pigerne på gratis drinks i den sene eftermiddagssol, hvor vi fik historien om ham og øen, som vi var ankommet til. Øen skulle vise sig at være den berømte Robinson-ø, og årsagen til de mange franskmænd var, at vi kom midt i optagelserne til den franske Robinson-udgave, så fotografering var ”no go”. Jasper var manager for de fire ressorts på øen og utrolig gavmild, så med lidt smiger og søde smil endte den ene mojitos med at blive til to samt invitation til morgenmadsbuffet dagen efter. Så da vi kom hjem til drengene, var der liv og glade dage og søde drømme om bacon og scrambled eggs. Næste morgen blev vores drømme til fulde bekræftet, og dagen gik med at svømme i poolen, og mht. aftensmaden så var det pigerne, der sikrede denne i form af en invitation fra Jasper til middag og velkomstdriks og som bonus endnu en invitation til morgenmadsbuffet dagen efter.

Summa summarum - et pitstop på vejen, så nu var både Nordkaperen og dens besætning fuld provianteret, og klar til at begive sig videre op langs vestkysten mod øen Tinggul……og med en erfaring rigere om blondinerJ.

Kaperbesætningen, Ane

 

 

 

 

 

 

 

 

Worldsailing.dk © 2003 • Privacy Policy • Terms Of Use