Brunei tur-retur
Brunei – et lille Sultanat i Borneos jungle. Et miniputland, der for længst ville have været opløst og inddraget som en del af den Malaysiske konfederation, hvis det ikke var for landets umådelige olierigdomme
Brunei er dog på ingen måde, som man umiddelbart forestiller sig en miniature rigmandsstat. På trods af Sultanens store logistiske byggeprojekter med tilbud om free housing og gode faciliteter, vælger store dele af hovedstadens befolkning alligevel at blive boende i traditionelle pælebyer, hvor skoler, huser, samlingssteder mv. alle er placeret på pæle godt 2 meter over vandet. Den store bydel på pæle akkompagneres dog alligevel af prangende moskeer og fyldte shoppingmalls. Brunei er i sandhed en udefinerbar størrelse.
Dette ukendte land mod Øst bevægede kapern-besætningen sig forventningsfuldt i mod i to hold fra den malaysiske nabo-ø Labuan. Det tilbageblivende hold kunne så holde skik på kaperen, der rullede rundt i Labuan havns bølgende vande. Familien Fynbo og Stine tog af sted den første dag efterfulgt af Jette, Louise, Morten, Steffen og Lea dagen derpå. I anledning af at overfarten fra Malaysia til Brunei foregår på en kortere færgetur, meldte associationerne til en dansk-svensk spritrute sig straks og lysten til at krydre rejsens start med en omgang bajere fra Labuans tax-free shops kunne ikke modstås og i terminalens departure hall måtte et par dåser lige knappes op. Man skulle vel på smut-tur til nabolandet.
Og det var godt givet ud, for Brunei er et muslimsk Sultanat, hvor salg og indtagelse af alkohol har været bandlyst i flere årtier. Spritrutens tomme dåser blev derfor hurtigt pakket væk og skuldre og knæ dækket til inden landgangen. Efter indlogeringen på Terrace Hotel, der i hvert fald i 80’erne har været den vildeste luksus-hub, gik lyn-sightseeingen i gang. Moskeen og shopping Mall’et blev indtaget inden vi drog på flodtur, hvor Borneos næseaber blev spottet i jungleterrænet. Hvad tankerne bliver ledt hen på, når man ser næsen på sådan en abe, skal vi ikke komme videre ind på her, men turen med de smukke omgivelser, den store landsby på pæle samt moskeens prangende udtryk efterlod os matte og glade tilbage på hotellet.
Mens Jette, Morten og Louise planlagde morgendagens program stiftede Lea og Steffen bekendtskab med et lille udpluk af Bruneis skyggeside i hotellets swimmingpool. Den muslimske stats grænser løber åbenbart lige akkurat ved de store hotellers indgang, hvorefter sortbørssprutten flyder i stridende strømme blandt Borneos kinesiske indvandrergrupper. Aftenen blev tilbragt i poolen med skålen i smugler-whisky, kinesiske skåle-fraser, letlevende asiatiske piger og små kinesiske mænd i badebukser, der kunne give selv en sømand baghjul i indtagelsen af procent-høje drikke.
Smutturen til Brunei blev afsluttet med et heftigt regnfald dagen derpå, hvorfor det ikke tog længe at blive enige om at et besøg på det grandiose museum bygget op omkring Sultanens liv og virke, skulle være dagens kulturelle indslag. At sætte sit lys under en skæppe hører bestemt ikke sådan en sultan til, og real-size udstillinger af diverse ceremonier foretaget i hans ære, var blot en del af de forgyldte herligheder et sådan museum i en diktaturstat kan byde på.
Med dette afsluttende indtryk, var vi klar til at forlade Brunei og hoppe tilbage på spritrute-færgen mod Malaysia. Der er ikke noget at sige til, at Hold 2, måtte styrke sig på en bajer eller to, da de ankom i arrival-hallen i færgeterminalen på Labuan. Om ikke andet så for at skåle for den festlige modtagelse fra Hold 1, der med flag og tilråb glædede sig over at besætningen nu på ny var samlet.
