![]()
Så er vi igen tilbage til ankers ud for Sam’s tour’s vi har lige vaeret ude og sejle i 3 dage, hele den ny besætning er kommet vel ombord, Steffen, Astrid, Rune, Mads Peter, Vickie, Johanne og Martine. Så nu er vi tolv ombord. Resten af den gamle besætning rejser fra skibet i næste uge. Men hold da op hvor 12 mennesker mange, når vi plejer at være 8, om natten er der bare folk over det hele, 2 i hver af de store agter køjer, 1 i hver af de små agterkøjer, 1 i hver snakke køje midtskibs og en på hver salon bænk og 2 i for køjen, så går det lige op med 12. Men jeg vil ikke klage Troels fortalte mig at de engang havde været 16 ombord…
Den nye besætning havde i øvrigt en masse gode grejer med til os, tovværk et nyt ekkolod, som vi snart skal have installeret, reservedele til vores vejrfax, nye flag osv. og selvfølgelig også rugbrødsmel, torskerog , makrelsalat, lakridser osv.
Nå men vi havde en fin sejltur, vi var igen ude og snorkle og dykke. Vi dykkede denne gang på ydderrevet og alle de nye fik set hajer og store napoleonfisk, skildpadder og barracudaer på første dyk, hvor er de bare heldige at kunne påmønstre her ! Jo steffen havde en forkølelse med sig fra flyveturen og Astrid har som den eneste ikke dykkercertifikat, så de var ikke med på dyk. Men vi fik snorklet et andet sted hvor der var fyldt med Black tip reef sharks. Det er et sted hvor de tidligere har fodret hajerne, så de kom virkelig tæt på, ret ubehageligt i starten, man skal lige vende sig til at være helt tæt på en fyr som kunne spise dig hvis den ville.
Ellers fordrev vi nogle timer på den fineste hvide sandstrand ude i det lille ø hav i den sydlige del af Palau Lagunen. Sejlede Kajak mellem øerne osv.
I Fredags var vi til fødselsdag hos et amerikansk langsejler par (Rick og Suza) på en restaurant oppe i byen, det var rigtig hyggeligt, Ud over fødselsdagen var der også Verdens premiere på en Dokumentarfilm om global opvarmning, den er lavet af en fyr der hedder Steve, han er sejlet hertil alene i en katamaran fra USA. Han har været rundt på alle de atoller der ligger øst for palau (dem vi er på vej ud til). Det er sådan at atollerne ikke stikker ret meget over havoverfladen, så de er enormt truet af at verdens havene stiger og stiger, så de regner med at mange af dem må forlade deres ø’er inden for de næste 50 år. Og det som han præsenterede som den ultimative ironi er at de er nogle af de eneste der lever 100% af naturen og de bruger ikke fosil brændsel, men de er de første der blive fordrevet fra hus og hjem pga. af resten af verdens forurening. Mere tanke vækkende er det at det rent faktisk er hele nationer der forsvinder… Spar på lyset! Og køb en lupo.
Om lørdagen deltog vi i et lokalt oprydnings projekt, som en af dykker guiderne havde arrangeret. De mødte ca. 80 op og så blev vi fordelt med hver vores skralde sæk og så blev vi kørt ud og sat af et sted på øen og så var det bare at samle skrald og hold da op hvor fant vi meget, slik papir, skodder, køleskebe, bildaæk, symaskiner, plastik osv. det hele blev kørt tilbage af nogle amerikanske soldater og til sidst havde vi en kæmpe bunke. Bag efter var der gang i grillen på amerikansk maner.
Palau er i øvrigt et amerikansk ”Trust Territory” dvs. at de har ingen hær, men er beskyttet af amerikanerne, men det er et selvstændigt land, men med meget amerikansk indflydelse..
Nå men i dag regner det rigtig meget, så Steffen, Astrid, Martine og mig Martin er lidt fanget ombord, Astrid og Steffen har været i gang med at trække kabler til vores nye vejrfax antenne, men nu er de slået lidt tilbage af regnen de manger kun at sætte antennen op i riggen, men det er ret besværligt når det vælder ned. Resten af holdet er inde i byen, de ville have Pizza, og jeg tror ikke de har lyst til at sejle her ud så længe det regner.
Når vi ligger til ankers bruger vi gummibåden til at komme frem og tilbage i, så det er vores livline til land, det er sjovt når vi er mange indtil videre er rekorden at fylde 10 mand i den, men så kommer der også vand ind.
Jeg vil gå op og snakke lidt med vejr guderne
Martin
Forside |
