|
Dagbog
Så er der lige en lille dagbog igen. Status nu er at vi stadig ligger på Palau, stadig i bugten ud for Sam’s dykker center. Og ja vi arbejder stadig. Den ene dag tager den anden og dag for dag bliver skibet finere og finere. Der er bare et lille men.. Vi bliver hele tiden inviteret til det ene arrangement efter det andet. Hver anden dag er der nogen der holder fest eller inviterer os på kolde drikke og svømmeture. Og hver gang vi har været til fest bliver den følgende arbejdsdag halveret på grund af at der er nogen der har ondt i håret.
I går blev der holdt en privat fest for os, det var ejer parret af vores ynglings restaurant, der inviterede og havde lavet overdådige mængder mad, kartoffelsalat, nudel halløj, forårsruller, røget og stegt grisseben og klove og så var der også grillet Wahoo.
Nå men arbejdet skrider frem af og hele holdet er snart ved at været garvede håndværkere. Vi har banket rust på dækket og skanseklædningen og hele dækket er blevet malet og skibssiden og skanseklædningen er blevet malet hvid, så kaperen ligner virkelig en million. Der ud over har Mads og rune lakeret lidt på master og bomme, Astrid og vickie og rune har poleret alt der rustfrie stål, Ankerspillet har været en tur på værksted hvor det blev renset hvorefter vi har malet og poleret det. Om læ (neden under) har Johanne og Martine og Mads malet alle skotter (vægge) hvide. Steffen har afmonteret en fod til motoren som skal på værksted og svejses. Johanne har købt ny stof, så vi kan ombetrække hynderne i salonen. Mads peter har bygget en hylde i kortskabet. Stffen og Rune og jeg har skiftet ekkoloddet. Jeg har repareret styre grejerne, som trængte til en tur. Vickie er i gang med at male tegningerne på boven op. Elnettet i skibet er også under operation, vi har simpelt hen trukket flere kilometer gammel ledning ud som ikke bliver brugt mere. Vi har også sat ny antenne op til vores vejrfax, så den virker ordentligt. Der ud over har vi lavet tusinde andre småting.
Og selv om det er et lille skib er der bare så mange ting at lave, men vi er snart ved at være færdige, nu venter vi bare på et nyt solsejl og et nyt mesansejl som er undervejs fra Thailand.
Og så er skibet top tunet og klar til at vende bovsprydet øst på videre ud i Stillehavet. Vi har også det seneste stykke tid fået fastlagt vores togtplan i Stillehavet. Vi har fast sat den 27 eller 28 oktober som vores afgangs dag, så arbejdet skal snart til at rundes af og så skal vi til at proviantere til de næste par måneder. Første destination er Yap, her skal vi være i en uges tid, der efter går det videre ud til bitte små atoller den første bliver Wolei så er en af de store atoller her bor ca. 800 mennesker, de næste to blive Lamotrek og Puluwat hvor der bor ca. 300-400 mennesker. Vi er alle meget spændte på hvordan det bliver og hvordan livet leves på et lille bitte ø samfund langt langt ude i ingenting. Der til kan jeg lige fortælle at de selvfølgelig ikke har noget Internet så ud over yap, kan vi ikke sende nogle mails eller komme i kontakt med noget før engang i december når vi ankommer til Chuuk. Fra Chuuk sejler vi ned til en lille atoll, Nukuoro, her bor ca. 300 mennesker og her har vi planlagt at holde jul og nytår, igen er der selvfølgelig ingen kontakt med omverdenen, så når min mor læser dette får jeg skæld ud…
Ind imellem arbejdsdagene har vi også fået plads til en dykker tur, på skift var vi ude og dykke i en rev passage der hedder Ulong Channel og det var virkelig fedt, det var det man kalder et drift dive, altså et dyk hvor man bare flyder med den meget kraftige strøm gennem rev passagen, så med flere knobs strøm svævede vi gennem kanalen og arbejdede kraftig med svømme finnerne for at undgå koraller, hajer og andre hindringer, det var ligesom et gammelt computer spil hvor man skal undgå ting som kommer imod en.
Det var i øvrigt Astrids første dykkerdag, en lidt heftig start, men det gik fint, hun har taget sig et certifikat her på palau så nu har alle dykker certifikat.
Om et par dage skal vi igen på tur ned til en af de sydlige øer, her skulle der være noget af den bedste dykning og når vi har dykket skal vi på rundvisning på øen som er fredet til minde om dem der døde i anden verdens krig, det var nemlig her amerikanerne kæmpede en af de blodigeste kampe mod Japanerne, som på det tidspunkt havde herredømmet over Palau Ca. 20.000 tusinde soldater døde under landgangen og alle kampvogne, kanoner osv. står der stadig uberørt..
Vi har i øvrigt besøg for tiden af Rune en dansk læge der er på en uges dykker ferie, han skifter lidt mellem at sove her og på sit hotel værelse inde i byen. Det er virkelig utroligt så få danskere vi møder men Rune er den tredje danske turist på Palau i 2 måneder, men det er altid hyggeligt at møde en landsmand på den anden side af kloden.
Jeg vil runde af igen, min køje kalder.
Martin
Forside |
