![]()
Samoa – Tonga. 25 Maj 2009
Vi lagde ud fra Samoa en dejlig 14. Maj med god vind og lidt skyer. Kasper og Laura var lige kommet ombord men de har været her før så det var ikke slemt at vi sejlede med det samme. Vi startede med at krydse os ned til strædet mellem Savai’i og Upolo som de to øer i Samoa hedder. Derfra var det næsten stik syd med en god halvvind. Vi blæste hele vejen herned og maskinen fik ikke så meget som en omdrejning på turen. Endelig var der også tun på krogen, big-eye-tuna, på et par kilo eller deromkring. Dejlig mad! Martin gik vagt med Laura fra 6-9, Sofie og Kasper tog 9-12, Steffen og Ea havde 12-3 mens Sine og jeg tog 3-6.
Og hvad laver vi så egentlig mellem de der vagter der? Der skal selvfølgelig laves mad, vaskes op og gøres rent. Det sidste måske lidt oftere! Ellers læses der bøger, drikkes kaffe, slikkes solskin og der laves en smule vedligehold. Vi er naturligvis alle med til at justere, sætte eller bjerge sejl hvis der kræves en ekstra mand eller to.
Vi fik endelig landkending af Tonga lige før solopgang ved 5 tiden mandag d. 18. Maj. Juhuu. Det er altid lækkert at se målet komme op over kimingen i form af land. Vi lagde kursen mod indsejlingen mellem nogle øer, bjærgede lidt sejl og startede motoren… troede vi. Efter den (motoren) havde mistet vor interesse de sidste 4 dage spillede den kostbar da vi endelig skulle bruge den. Vi havde fået nyt startbatteri på Samoa så det var ikke der skoen trykkede. Det gav lige et par timer på kryds inde mellem øerne i det smukke land Tonga, men der var ikke rigtig tid til at nyde. Vi måtte hele det sædvanlige repertoire igennem med at afmontere returløbet, trække og rense dysserne, samle det hele igen og så ville den stadig ikke leje med. Der skulle stærkere midler til. Hydraulikpumpen måtte op på de 200 bar det nu tager at tvinge motoren i gang, ikke en men to gange før den kostbare mine blev lagt væk og vi kunne give 1300 omdrejninger ind mod Naiafu. Da vi rundede den sidste pynt og kiggede ind i bugten var her en masse både fortøjet i bøjer så der skulle nok blive folk at snakke med. Desværre er her et udlejningsfirma som ejer de fleste og dette er desuden den bedst beskyttede ankerplads i det sydlige Stillehav så de fleste både er bare tomme eller ligger her i hurricane sæsonen. Her er en Amerikaner som sejler rundt og hygger sig. Med sig har han JT(udtales på engelsk), eller Jørgen Tingh fra Randers så vi har fået lidt selskab af en begejstret jyde. Ikke for at prale meeen, det er jo kaperen vi sejler med.
Efter to dage i denne dødssyge by måtte vi have luft og vi arrangerede en lejet bus vi kunne køre os en tur rundt på øen med. 8 sæder, automatgear og så af sted. Først skulle vi have diesel. Vi kørte forkert og bilen gik ud. Det var et gammelt lig der manglede luft i venstre bagdæk. Vi fik liv i lortet og gav en smule gas… den gik ud. Vi erfarede at der kun var en måde at sætte bilen i bevægelse på både i frem og bak. Den skulle have fuld klampe ellers ville den ikke. På sporet af tankstationen fandt vi ud af at bilen ikke ville længere op end til 4000 omdrejninger og ikke længere end 2. Gear. Eller ca. 50 km/t. det er jo fint nok men det lyder som om bilen ryger i luften. Nå. Vi skulle ud til en udkigspost og kigge lidt. Bilen blev parkeret og vi gik de sidste 2 kilometer op til punktet. Og er du så færdig et udsyn. Vi stod højt oppe og kiggede ud over to bugter, en på hver side af os og så blåt klart vand så langt øjet rakte. Ned i bilen igen og så skulle vi finde en ferskvandshule. Vi fandt den og spiste frokost ved indgangen. Dåseleverpostej, torskerogn, langtidsholdbar ost, boller, brød, mayo og mayo rørt op med pickles = remouballade! Det lyder måske ikke sådan men herude betragtes det som lækkert! Nu var vi næsten ved byen igen vi skulle bare lige over en bro og så havde vi været hele bugten rundt. Desværre stod der kun en meget rusten metalramme tilbage. Det der med vedligehold går de ikke så meget op i herude så brodækket var væk. Og rammen var tilbage. Ind i bilen igen og 2. Gear hele vejen hjem. Steffen fandt ud af at det gik hurtigere (og larmede ikke) hvis man bare tog den i frigear når det gik ned af bakke. Bilen blev parkeret ved udlejeren som ikke var hjemme. Nøglerne og depositummet byttede hænder dagen efter til aftalt tidspunkt!
Dagen efter sejlede vi ud mellem øerne. Vi tog den som sommerhus og beholdte solsejlet oppe. Vi skulle se noget de kalder ”mariners cave” det er en lille grotte man kommer ind i ved at dykke 2 meter under vandet og 3-4 meter ind i klippen. Når bølgerne får vandet derinde til at stige får man tryk i ørene, og når det falder igen bliver der helt tåget derinde. Efter hulen skulle vi over til en ankerplads med en meget snæver indsejling. Og der var ikke meget vand heller. Vi kom gennem med en meter under kølen og et par meter til hver side. Spændende! Ude foran indsejlingen tog vi os en snorkletur. Vi var kommet ind ved højvande så vi lå og ventede til det blev højvande dagen efter så vi kunne komme ud igen. Herfra sejlede vi over til en ny lille bugt med en dejlig strand. Det var meningen at vi skulle se noget der hed ”Coral gardens” men vi kom fra den forkerte side og skulle ud gennem de brækkende bølger hvis vi ville se det. Det blev til en strandtur i stedet og vi snorklede lidt rundt ude foran stranden.
Den næste dag ringede Steffen til en lokal mand fra byen og meldte os til en ”Tongean fiest” vi skulle bare lige finde det ligesom amerikaneren og JT. Det endte med at vi ledte an efterfulgt af deres båd og en anden båd som vist bare hørte os over radioen. Vi hentede JT og Amerikaneren og gav dem et lift ind. Deres gummibåd strejkede lidt. Først var der et marked hvor vi kunne købe lokalt håndværk (eller tingeltangel!) Derefter var der dans. Lokale børn dansede traditionelle danse for os. Til sidst bød de alle op så vi alle dansede sammen. Det var skide skægt! Maden var traditionelt og anrettet i papayaskåle og på bananblade. Det var rent festmåltid og nogle havde hentet øl inde i byen så det var næsten et helt gilde. Vi 8 var der, Amerikaneren og JT var der, og folk fra nogle andre både var der også(alle australiere). Australierne fortalte at i strædet hvor ”coral gardens” var bare over på den anden side var der skyllet nogle hvaler op for 4 dage siden. For at de ikke skulle ligge og rådne var de blevet skåret op og kastet i vandet hvilket havde tiltrukket tigerhajer. Dem skulle vi se. Efter en gang rengøring lokkede en ivrig skipper os til at tage solsejlet ned så vi kunne sejle derover for sejl. Han havde selv lige været over og få liv i Amerikanerens påhængsmotor. Vi tog det ned og havde en dejlig tur derover. Hvalerne (og hajerne) var for længst væk så vi sejlede over til den anden side af strædet for at snorkle rundt i ”Coral gardens” og det var skide flot!!! Lidt koldt, vi er jo langt fra ækvator og det er vinter her. Vi må nøjes med 25 grader!!! Vi besluttede at tage tilbage til byen for at få forsyninger og planlægge de næste 2 uger her på Tonga. Vi har lagt os i en bøje, sidst brugte vi vores anker, men det blæste op i nat. Det endte med at vi måtte starte maskinen op og have på standby hvis nu det reb fra bøjen, som ser noget mistænkeligt ud, skulle springe. Efter en halv times tid var det overstået. Vi lå stadig i bøjen og der blev stoppet af igen. Pyha!
De har en rygende vulkan vi gerne vil ned og se på. Den ligger ca. 60 sømil herfra så det bliver en tur på en uges tid. Men det hører i jo om!
Vi har en lille påhængsmotor her ombord som reserve til den vi bruger. Den var sidst i drift på Palau tror jeg så det er alligevel et stykke tid siden. På Samoa havde jeg den skilt ad til atomer og renset og gjort ved. Alt er overhalet på den. Skruen kunne ikke komme af så jeg måtte save den af i stykker. Der knækkede en bolt mellem cylinderen og topstykket så der kom vand ind til stemplet. Den har kostet os 2 skruetrækkere, en halv times snorkling i marinaen på Samoa før Steffen fandt 10’er toppen med den lille forlænger. Og den har knækket 1 bor. Det er blevet et lille (omsiggribende) projekt for mig at den skal komme til at køre igen. Martin og Steffen er måske en smule trætte af at ”knægten” hele tiden kommer rendende og spørger om et eller andet med den skide motor men! Igår blev den sat på gummibåden. Den kørte i lige omkring 2 minutter før den gik ud. Den suger ikke noget kølevand så den var blevet pænt varm. Nu er den skilt ad igen men bare rolig ”I will prevale!!!”
- Simon | 