![]()
Dagbog Funafuti
Så er der lidt nyt igen. Vi ligger på Funafuti og er vel ankommet. Den lange sejlads fra Tarawa og her til Funafuti på 700 sømil, gik fint. De første par dage gik det rigtig fint med alle sejl sat. Efter to dage nåede vi Nonouti atollen, hvor vi havde planlagt et lille stop. Vi havde ikke noget kort over atollen, så vi måtte ankre op uden for lagunen på læ kyst. Vi lå og duvede lidt i døningerne og blev der derfor kun et døgns tid. Men vi fik badet og snorklet langs yderrevet. Og så nogle kæmpe store Triggerfisk. Trigger fisken er en fisk man har respekt for, de er territoriale og svømmer man hen over deres territorium, kan de finde på at komme op og gå til angreb, de har store tænder, som de ellers bruger til at gnaske i koraller med. Så det er med at betragte dem på afstand.
Efter Nonouti sejlede vi videre for alle sejl, vinden var svag men vi kom langsomt i den rigtige retning.
Til sidst blev vinden så svag at sejlene stod og klaskede, vi måtte give op og starte maskinen. Så gik det bare der ud af, den ene dag efter den anden med 5 knob og 1100 omdrejninger.
Ind imellem når der kom bare lidt vind satte vi sejl og sejlede nogle timer uden motor støj.
Hver dag gjorde vi stop en times tid for at bade, vejret var klart ingen vind og en bagene sol lige over hovedet af os. Det er bare rigtig rigtig varmt på ækvator. Så det var altid forfriskende med en dukkert.
Ja og så krydsede vi jo ækvator og det var ikke alle ombord der i forvejen er døbt, så traditionen tro skulle de døbes efter den gamle orden. Heldigvis fik vi besøg af Kong Neptun, han havde heller ikke overset os denne gang.
Simon blev døbt i ækvatorvand og mel og sirup og fik navnet papegøjefisk. Michael, blev døbt ækvatorvand og en hel del chokoladesovs og fik navnet trikkerfisk. Charlotte fik vand og noget jeg ikke kan huske og blev døbt flyvefisken. Sofie blev døbt delfinen i ækvatorvand og æg.
Christine blev døbt vand og hinbærsyltetøj og æ-vand og fik navnet Havfruen.
Bagefter forlod neptun skuden og vi hoppede alle i vandet hvor vi krysede på 173 grader øst.
Derpå gik dagene bare der ud af den sidste af de 9 dages sejlads, sejlede vi igen for sejl og da vi ville starte motoren sent om aftenen for at nå ind til Funafuti, tidligt næste morgen, så ville den ikke, det viser sig så at søventilen til kølevandet var blevet utæt, så vi havde fået vand i motoren, surt og skide typisk, motoren svigter altid på de mest irriterende tidspunkter. Jeg er ellers begyndt med ikke at snakke om den når den kan høre mig, sidst jeg sad og snakkede med Mikkel om hvor god en motor den var og hvor godt den gik osv. Gik den ud kort efter, så det skal man aldrig sige har jeg fundet ud af, man skal bare lade som om den ikke er der, hvis man roser den for meget, tror den at det er ok at lave lidt narrestreger.
Nå vi kom fint og sikkert gennem rev passagen og ind i lagunen på funafuti atollen og så kom vinden også, nu ligger vi her i alt den vind vi godt kunne have brugt på turen herned.
Der er kommer regnebyger indimellem, det er lidt irriterende, men indimellem er det også godt vejr, så vi kunne se lidt af øen. Vi har lejet nogle scootere og har de sidste par dage kørt øen tyndt, det er meget sjovt. Den er ikke så stor, den befolkede ø. Den er ca. 5 km lang og mellem 50 og 500 meter bred. Men der er mange små veje, her bor jo trods alt 9000 mennesker.
Her til morgen har vi alle været tidligt oppe, for at se fodbold landskamp mellem Danmark og Albanien, Steffen og Michael havde købt kampen på tv2 sputnik så vi kunne se den over internettet, men da den så skulle starte, de havde betalt osv. Ja så kommer der en boks op der fortæller at man kun kan se den inden for danmarks grænser, så vi måtte nøje med at høre den på netradio intil der var 20 minutter tilbage, så røg forbindelsen..
Vejrudsigten siger fortsat blæsevejr og byger, men vi håber på bedring, så ville vi sejle ud og se en nærliggende atol, der hedder Nukufetau, men nu må vi se.
Martin
Funafuti | 