Mænd for en aften
En af dagene kom en af Nukuoro's lokale fyre ud til os med fem hummere dem havde han fanget om natten ude på yderrevet, imponerende tænkte vi. Så en dag da Steffen og jeg var inde og reparere en masse ting på øen spurgte vi hvornår de skulle afsted igen og flinke som de altid er sagde de at vi kunne tage af sted om aftenen. Klokken 1900 kommer Ramon, Medio og en tredje fyr så og henter os i en af øens joller, Ramon havde skaffet spyd og det hele, så det var bare af sted hen over lagoonen ud gennem rev passagen og et godt stykke langs revet, og efter en halv times sejlads var vi på stedet hvor der skulle være hummere, og uden nogen instruktion hoppede vi alle ned i det kulsorte vand og ved hjælp af vores vandtætte lommelygter svømmede vi ind over kanten af revet og så gik jagten i gang. Man svømmer langs revet og søger efter hummere, som er temmelig svære at få øje på da de gemmer sig i små huler, så når der er et koral hoved må man dykke ned og kikke under det og se hvad der gemmer sig. Vi tog bare ved lære ved at betragte de lokale gutter og se hvordan de gjorde. Pludselig skød de lokale også fisk vi troede at det bare var hummere vi var på jagt efter, men de lokale er der selvfølgelig ikke for sjov de er der for at skaffe føde til familien og resten af øen, så mad er mad hvad enten det er hummer eller fisk. Om natten kommer nogle af rev fiskene ind og sover i små huler i koralerne så de er ret nemme at skyde, så det gjorde vi og øj hvor var det bare fedt at skyde fisk og slå ihjel og skaffe føde, vores gemte jager instinkt kom rigtig op i os den aften. På et tidspunkt opdagede Steffen endelig en hummer man kunne kun lige se føle hornene komme ud fra en koral, så jeg dykkede ned og prøvede at skyde den men kunne ikke ramme den ordentligt, så den flygtede og Steffen fulgte den med lommelygten og da den i flugten lige sad 2 sekunder på en koral, fik jeg den, med mit spyd jeg ramte lige ned gennem nakken på den.
Fisk skød vi flere af og når man rammer lige ind gennem indvoldene på dem bløder de og så er det ellers bare at få den op over vandet og kalde på jollen hvor den sidste fyr sidder og holder vagt, hver gang nogen havde skudt nok sejler han hen og henter fangsten med det samme og det er bare rart fordi, lige ude på kanten af revet lure hajerne de kan lugte blodet, flere gange var de henne forbi, den ene gang havde jeg jagtet en fisk i ret lang tid og til sidst fik jeg den endelig og fik den op afleveret den i jollen og da jeg tænder min lygte igen ser jeg en haj kredse rundt ved mig den har lugtet føde, jeg kikker efter de andre men de er kommet så langt foran at jeg ikke engang kan se deres lygter mere, jollen sejler med det samme så jeg er helt alene i mørket, så med en galoperende puls svømmer jeg alt hvad jeg kan for at komme væk fra hajen og op til de andre, af en eller anden grund er det meget rarere at være i nærheden af dem…
De to lokale fanger over dobbelt så meget som vi gør de er selvfølgelig også ret erfarne dykkere og det med luft, der har de ikke samme problem som Steffen. Når vi dykker skal vi hele tiden op og have luft, de lokale blev nede over dobbelt så lang tid som os, det betyder også at de kan gå meget dybere og jage en fisk i længere tid.
En dag da vi var ude og se Nukuoros perlefarm, hvor de gror perler i muslinger, var der en specielt dygtig dykker med, det var en fyr som arbejdede på farmen og han kunne dykke fandt jeg ud af da jeg så ham dykke ned ad en koral væg med sin harpun, jeg fulgte efter for at se hvad hen prøvede at fange og da vi nåede ned på måske 10-15 meter måtte jeg sku give op, han fortsatte ned på måske 20 meter og så begyndte han at svømme langs koral væggen, jeg svømmede op til overfladen og fik mig noget luft, hvorefter jeg kikkede ned igen for at se hvor han var henne, men han var stadig så dybt at jeg ikke kunne se ham, lidt efter kom han stille og roligt op fra dybet, dog uden fangst..
Senere på et andet rev svømmede han rundt alene, mens vi andre snorklede rundt og så på fisk og koraler, da vi alle var kommet op i jollen og bare ventede på ham kunne vi se at han stadig svømmede rundt over revet, da han 10 minutter efter kom hen til jollen smed han først sin harpun og så en stor blæksprutte, og så to mere og da han selv kom op havde han en siddende på armen, som havde suget sig godt fast. Da han så sejlede os hjem spurgte han om ikke lige jeg kunne smide dem op i en spand, tjo sagde jeg og var måske lidt afventende, hvorefter han sagde at han havde vendt vrangen ud på hoved af dem så jeg skulle bare stikke fingrene ind i hovedet på dem så kunne man holde på dem.
Nå tilbage til hummerjagten. Da klokken var ved at blive midnat måtte vi stoppe aftenens jagt da det var lørdag aften og efter midnat er det jo søndag og der må men ikke arbejde, så lidt over midnat var vi igen hjemme på skibet. Steffen og jeg sad og delte en af vores få colaer og to smøger og blev enige om at spydfiskeri, det skal vi bare igen.
Martin
