![]()
Tur til Abaiang Atol
Nu er vi på vej tilbage til Tarawa after fire dage på Abaiang atollen som ligger små 25 sømil fra Betio på Tarawa, Som er hovedstaden i hele Kiribati.
Det har været nogle helt fantastiske dage på Abaiang. Da vi sejlede der op var det med sol og halvvind mesan og forsejl og så motoren i lave omdrejninger. Stor sejlet kunne vi ikke bruge da vi har efterladt gaflen på et værft på Tarawa, den gamle flænge skulle laves og endelig fandt vi et fint værft hvor de kunne lægge nyt træ i gaflen, træet kender vi ikke men det er noget ”varmt fyr” skriver Troels som kender det fra Fiji’s regnskove. Det skulle være ret stærkt og bestandigt overfor miljøet til søs, så nu håber jeg at de har gjort et godt stykke arbejde og at gaflen holder…
Da vi kom tæt på Abaiang, skulle vi finde ”Bingham Channel”, vi havde kun et meget dårligt kort over Atollen, så vi sejlede lidt frem og tilbage for at se om vi kunne finde noget der ligner en rev passage, vi fandt en og sejlede der ind af, men der var ikke meget vand, kun 5 meter og Kaperen stikker 2,5 meter og så var der 3 knobs strøm indad gående, så vi turde simpelhen ikke sejle ind, i al den strøm ville det være umuligt at stoppe skibet hvis der pludselig kom et koralhoved eller noget. Vi fandt et andet sted at ligge, i læ fra øen uden for lagunen på 10 meter vand.
Lige da vi havde smidt ankeret kom der delfiner hen mod skibet, selvom motoren stadig kørte og ankeret netop havde ramt bunden sprang vi alle i med maske og snorkel. Vi kunne tydeligt høre delfinerne sige lyde og de blev kraftigere og kraftigere og pludselig kunne vi se dem under vandet og de forsatte hen mod os og kun få meter fra os vendte de om svømmede lidt frem og tilbage og pludselig var de væk igen, vi nød det alle det var virkelig fantastisk at se dem under vandet det er meget sjældent man kommer til det. Dog blev Sofie D lidt forskrækket og kom med et skrig og hev fat i Michaels finner.
Senere på dagen var vi ude og snorkle rundt, Steffen og jeg prøvede os med vores håndspyd, men de er simpelthen hurtigere end os de små fisk, det blev kun til en lille en vi kunne bruge til madding. Da jeg kom op med den sad der nogle lokale og klappede, jeg tror de forbarmede sig lidt over os, da de gav os to store fisk, som de lige havde fanget.
De to fisk fik Simon og Sofie K senere omdannet til alle tiders fiskefrikadeller, med kartofler og bearnaisesovs
Steffen og jeg ville om aftenen ud og spydfiske igen, om aftenen sover fiskene nemlig inde på revet. Men da vi kom i tanke om at det var fredag den 13. Så havde vi ikke rigtig lyst og besluttede at vente til dagen efter.
Næste dag tog vi alle en tur ind på øen og gik en tur og så os omkring og fik en sludder med nogle af de lokale. Der var rigtig fint og ret rent over det hele ingen skrald ingen biler og alt det som der var på overbefolkede Tarawa. Vi sad og nød hvor smukt der var på standen ud mod lagunen, Simon vågede sig op i en høj kokus palme og hentede en Kokusnød. Der blev kikket lidt i vandkanten og fundet nogle sten og muslinger osv. Som danskere nu gør så snart de ser en strand.
Da vi senere på dagen kom tilbage til Gummibåden efter en laaang og ultra varm gåtur, var det blevet lavvande, så vi måtte gå langt ud på revet med gummibåden før der var vand nok til at vi kunne sætte os op i den. Så skete der et lille uheld, da jeg skulle starte motoren stod Sofie K lige bagved mig så da jeg hev i snoren fik hun en albue lige i hovedet, den gjorde nalder, men det ser ud til hun undgår et kæmpe sæbeøje.. Undskyld Sofie !
Tilbage på kaperen var der afslapning og badning og snorkling og om aftenen tog Steffen og jeg ud og spydfiskede og denne gang var vi gode, på bare 20 minutter havde vi fanget 2 store papegøje fisk hver, det var bare fedt.
Næste dag tidligt om morgenen kom Delfinerne forbi igen og Sofie K var hurtigt i vandet, denne gang havde hun sit vandtætte kamera klart og fik nogle gode billeder af delfinerne under vandet.
Ellers gik Dagen med Dykning, Simon og jeg var ude og dykke, Michael og Steffen tog et dyk sammen og Sofie D og Sofie K tog et dyk sammen. Der er flot der nede, bunden er meget kuperet og fyldt med koraler, man forestiller sig næsten at det er lavaen, der er løbet ned af den vulkan der engang har været her hvor kun resterne af vulkanens rev nu ligger her som en atol. Der var også masser af fisk store og små. Blandt andet også nogle kæmpe ”Trigger fisk” og dem har vi respekt for, de er territoriale og svømmer man ind i deres territorium, kan de finde på at angribe og bide og de har nogle grimme tænder…
I øvrigt viser termometeret 30 grader, i vandet ! J
Næste aften skulle vi igen spydfiske, denne gang ville Simon og Michael gerne med og vi fik Christine og Charlotte til at sidde i gummibåden og tage imod fangsten. Vi Snorklede rundt et stykke tid, der var ikke mange Papegøje fisk at se, vi fandt et par stykker, men de hoppede af spydet igen og svømmede rundt såret. Vandet var også meget uklart, man kunne kun lige se ned til bunden på ca. 6 meter vand. Pludselig råbte Steffen ”Haj” og ude ved siden af os kom en revhaj forbi vi stivnede alle og holdte lygterne på hajen indtil den var væk. Man kan i øvrigt kun se hvad der er i lyskeglen alt andet er bare sort. Vi søgte videre efter fisk og fangede endelig en stor papegøjefisk, men fem minutter efter lå jeg sammen med Michael og Simon og jeg lyste nedad mod bunden og pludselig kom der en Haj igen lige under os og den var lidt større end den første, nu var det ret ubehageligt. Vi svømmede hen til gummibåden og hoppede op til Pigerne, som var ligeså nervøse. Det er lidt undeligt for vi har dykket og snorklet og badet her i flere dage uden at se en eneste haj og pludselig er der en lige under os på lavt vand. Men man må bare huske på at det ikke er os de er kommet for men de fisk vi har såret.
Steffen lå længere inde, så Simon svømmede ind og prøvede lidt mere, så byttede Simon og jeg så Steffen og jeg prøvede at se om vi kunne finde noget og til sidst fik vi 2 fisk mere og så var det hjem og lave aftens mad. Frisk fisk med gullerødder og løg og ris og pepper sovs. Mums.
Nu er vi snart ved at være ved indsejlingen til Tarawa, så jeg vil slutte og gå op og kikke.
Martin | 