Tilbage til Dagbog

Så gik franskmanden på grund….

 

Nu vil i sikkert ikke tro hvad i læser men i går da jeg efter vi havde trukket ketchen væk fra revet, skrev jeg historien og tog der efter på internetcafe med Sofie, for at sende den til hjemmesiden. Da jeg sad der ringede Sofies telefon, det var Mikkel der sad nede på skibet og fortalte at franskmandens ketch stod på grund og krængede over på den ene side, så jeg skyndte mig tilbage til kaperen og vi havde heldigvis stadig vores trosse klar så straks kunne vi begynde at prøve at trække ham af grunden. Franskmanden var ombord på sit eget skib og Mikkel siger at han stod og fældede en tåre, da det ikke bare er hans skib men også hans hjem. Nå men vi prøvede at trække lidt men der skete ikke så meget vi fandt hurtigt ud af at vi måtte trække sådan at vi først drejede ketchen lidt og så nærmest vrikkede den ud på dybere vand og efter 20 minutters trækken kom ketchen stille og roligt fri, imens franskmanden stod og gjorde store råb hver gang hans skib rykkede lidt mod dybere vand.

Da vi første gang havde flyttet ham havde vi åbenbart lagt ham sådan at han kunne svaje ind over en grund og da det blev lavvande (hvilket her drejer sig om flere meter til forskel) ja så ramte han grunden og jo lavere vandet blev desto mere lagde den sig over på siden.

 

Nå men to gange på en dag fik vi hjulpet ham, igen takkede han mange gange og vidste vist ikke helt hvad han skulle sige. Da de andre Mads, Ane, Laura og Anni kort tid efter kom hjem fra en tur ud til nogle af de traditionelle landsbyer, var der masser af historier at fortælle.

 

Efterfølgende gik vi alle ind på kajen og fik tun og ris at spise.. franskmanden eller ”frenchie” betalte.

 

Jeg kan ikke lige lade være med at skrive at her på havnen kan man på det lille fiske marked købe en lille tun på ca. 3 kilo for 10.000 Ruphia, det svarer til en dansk femmer. Og det er nok mad til alle 8 ombord.

 

Hilsen Martin

 

 

 

 

Saa gik franskmanden paa grund.

Tilbage til Dagbog

 

 

 

 

Worldsailing.dk © 2003 • Privacy Policy • Terms Of Use