Rednings aktion
Her er lige en lille historie fra en hændelse i havnen i Waingapu på Sumba hvor vi ligger nu.
Vi ligger for anker omgivet af rev i en lille natur havn. Her ligger et andet skib, en australsk ketch med en franskmand og en australier ombord. De ligger her fordi de i hård vind havde ødelagt deres forsejl og rulleforstag, jeg har selv både i går og i dag været ovre og hjælpe med at samle hans rulleforstag. Forsejlet er australieren rejst til Bali med, for at få det repareret.
Nå men efter at jeg og franskmanden i dag var færdige med hans forstag, ville han tog franskmanden ind til byen for at drikke en øl og slappe af oven på skibs arbejdet.
Det blæser ret meget lige i øjeblikket og da kaperen er et skib man ikke har lyst til at forlise, så har vi her ombord valgt at der hele tiden skal være to ombord hvis der nu sker noget og samtidig så der ikke kommer uindbudte gæster.
I dag var Sofie og jeg alene ombord, jeg sad og skrev et brev til toldvæsenet i Australien og Sofie læste en bog, da kunne vi pludselig høre drenge stemmer på dækket, vi gik da op for at jage de lokale drenge fra borde (de svømmer her ud, de er ret nysgerrige). Nå men på dæk opdagede Sofie at Den Australske ketch’s anker havde sluppet, den var drevet hele vejen over den lille bugt og lå ved revet på den anden side. Jeg sprang i jollen og sejlede over til ketchen jeg gik ned for at starte hans motor, men jeg kunne umiddelbart ikke se hvordan man gjorde, så tilbage til kaperen og ned i agter rummet efter troels’s 100 meter kraftige trosse (som han har lagt der kun til nød situationer). Så ud i jollen igen og over til ketchen med den ene ende, mens Sofie firede trossen ud. Den kunne lige nå fra agterdækket af kaperen over til ketchen. Tilbage på Kaperen og så fik vi biksen enden op på Kaperens spil på fordækket og fik halet lidt ind, Nu holdte vores anker både os og Ketchen. Og vi fik reddet ham fra at drive helt op på revet.
Men han lå stadig faretruende tæt på revet så jeg hev ketchens anker op og med jollen og vores gode 15 hk påhængsmotor skubbede jeg bag på ketchen mens Sofie fik hevet de 100 meter trosse hjem på Kaperens store spil, indtil ketchen lå 10 meter fra kaperen. Så kom Anna og Mikkel heldigvis tilbage, de havde været i byen på Internettet. De havde fra land set hvad der foregik og havde så taget franskmandens jolle ud for at hjælpe.
Trækket fra begge skibe gjorde at vi også begyndte at drive, så sammen alle fire bjærgede vi også vores anker og fik med Kaperens motorkraft trukket begge skibe længere frem i bugten. Der smed vi vores anker igen og derefter lagde vi ketchens anker ud med ekstra kæde og besluttede også at ligge hans ekstra anker ud, vi fandt noget ekstra kæde i hans anker brønd og noget tovværk nede i kahytten. Og sejlede så ud med jollen og lagde hans ekstra anker ud.
Til sidst kunne vi slække af i trossen fra kaperen og ketchens to ankre så ud til at holde. En times tid senere kom franskmanden tilbage fra byen, nu sidder han oppe på dækket af Kaperen og snakker med Mikkel, Anna og Sofie og han har takket mange gange og virker lidt rystet…
Forside |