|
![]()
Dagbog yes sir.
Den 25. september drog vi mod nord, solsejlet blev pakket, vandtanken blev fyldt, agter rummet blev fyldt til randen med pepsi max og anden slags.
Ud igennem bugten vi for´ og sejlene blev sat, lidt øvelse og leg, en 20-30 stagvendinger og så var det med bagstagende måske på plads…
Ud af det blå kom Gary i sin fine yngre model, fra 1929. ja den sejlede godt. Forbi os, rundt om os, bag os, foran os, på siden af os, og tæt.. og vi lå lidt stille på grund af de tunge sodavander. Inden solnedgang var vi nået ud af indsejlingen og havde sprydet mod Kayangell atoll, i det nordligste palau. Bølgerne kunne mærkes i de nye sjæle ombord, vinden havde fat et par timer, men kl. 23. måtte den lille motor hjælpe os natten igennem. Der blev hygget på nattevagterne, en lille prut i ny og næ er jo ikke værst. Tidligt næste morgen droppede vi ankeret på 20 meter krystal klart turkis vand, pool´s open.
Da vores første forsøg på at gå i land var lidt akavet, pga. de mange sten på stranden, forhalede vi lige ind i den smukke vulkan lagune. Der fra kunne vi svømme lige over på sand øerne som kom frem ved lav vande, og derfra kunne man gå til de ubeboede øer. Der brugte vi så 1½ hede dage og kom i dejlig kontakt med naturen, havet, hajerne og de lokale. Det var en dejlige stjerne klar nat med solnedgang og sovning på dækket, massage og disney sange, ( og prutter i hovedet)
Nogle valgte at dykke andre leget lotto vinder på bounty stranden, solede, fandt muslinger og spillede vollyball. Hajerne flygtede mellem benene på os da vi vadede igennem det lave vand tæt på øerne, de var åbenbart ikke helt vandt til den slags påstyr. Efter alt det mage, vente familien krebs så tilbage, aah det var et par herlige dage.. endelig var grunden at der måske var et tropisk lavtryk på vej hen over palau, og hvis den kom og tog til, ville vi ligge bedre i læ i vores fortøjningsbøje, hjemme hos sam´s.
Og her ligger vi nu og venter på det der åndsvage lavtryk. Mads, Martine, Steffen og Mads Peter er ude og dykke på vrag. Og vi andre chiller. Der tælles ned til afrejse for de sidste fire gamle nordkapercrewer. Det er lidt trist men vi nyder de sidste dage og lærer de nye en masse dårlige maner som kaptejnen så må pille a dem igen, hihi. Hold jer munder der hjemme.
Johanne og sofie… hej mor…
Forside |
