|
Dagbog
Så fik vi sagt farvel til de bedste dage med eventyr på land og i vand, i Komodo national park. Vi sejlede fra Flores havneby ”Labuhan Bajo” og vendt bovsprydet mod sumba. Vi kom igennem et lille stræde mellem Flores og Ringa hvor der var noget usandsynligt mærkeligt strøm. Det var helt vildt, der var noget den ene vej og noget den anden vej og vivelstrømme og det så helt tosset ud. Der kom en lille indo-båd sejlende den anden vej og han skøjtede rundt og kunne slet ikke styrer sin båd, så det ud til, men i virkeligheden havde han sikkert sejlet der før og viste hvordan det skulle gøres. Faktisk var det enormt flot at sejle igennem der for udover vandets opførsel var det en flot og spændende natur på begge sider. Vi var ret tæt på land, og når strømmen pludselig hev os 30grader til bagbord, blev vi lidt nervøse, intil Mads havde rettet os op med et kæmpe grin og sætningen ” OHR DET FEDT MAN høhø”.
Vi kom til Waingapu på Sumba om aften og det var lige ved a blive mørkt. Der er jo de fineste indsejlings bøjer, men da ekkolodet lige pludselig viste 4 meter og vi var ikk tæt på hverken bøje eller land, blev Mikkel og Mads smidt i gummijollen og sat til at tage lodeskud. Vi kom ind i den lille havnebugt, og lå ved fiskerskibene. De er nysgerrige overalt i Indonesien, men her var de også ret nærgående, så vi var altid mindst to ombord og det viste sig at være heldigt, for ellers havde det australske skib nok ikke haft det så godt i dag.
Vi delte os op i to hold og tog på tur. Vi var afsted i en gejlet mini bus og besøgte nogle små traditionelle landsbyer. Den første var Rende, der så vi farvet garn der hang til tører, det skulle bruges til de her specielle ikat vævninger som Sumba er så kendt for. Derudover havde de også nogle kæmpe gravstene og stenkister, jeg tror det hedder mega-litter. Den næste by vi besøgte hed Pau, det var lidt det samme som Rende, de bor i nogle store træ hytter med et nærmest løftet tag, så har de et ildsted i midten a hytten og ellers sover de bare på gulvet rundt omkring, vildt hyggeligt. I landsbyerne var der selvfølgelig også en masse dyr, heste, sumba har nogle fantastisk flotte heste, okser, høns hunde og grise, og det er ikke små grise, det er kæmpe grise…
Når en vigtig person dør ofre de en pokkers masse dyr og kigger på en kyllings indvolde.. det kød der bliver fra ofringerne bliver delt ud til alle både fra deres landsby men også til nogle nærtliggende landsbyer. Det lokale heksedokter spår og den afdøde er tilfreds eller om flere dyr skal ofres. Og til sidst kan de putte liget i den store stengrav, det er nogle enorme sten de skal flytte på og det er super farligt, der er vist også nogle der er blevet slået ihjel under sådanne begravelser fordi stenen er smuttet. I Pau prøvede vi nutbean som er det populære alternetiv til tidfordrivs nydelser. De tygger på en nød og samtidig gnaver de på en bønne som de har puttet noget pulver på, det skulle virke euforiserende men det er vist noget de bilder sig ind. Vi spyttede rødt og blev bedøvet i gummerne, men det gik nu hurtigt over, og vi siger pænt nej tak næstegang vi bliver tilbudt den slags. I Melolo fik vi frokost og derefter kørte vi vider for at opleve heste vædeløb. Det var en faldefærdig tribune fyldt til randen af råbende og hujende indoneser. På muren hele vejen rundt og banen var folk kravlet op for a følge med, heppe og satse penge på sine favoritter. Det var inponerende så hurtigt de kan løbe, de dyr. Og hvad der var endnu mere utroligt var størrelsen på de knægte der red dem i bare tær, uden hjelm og med hjemmelavet pisk. Vi så to løb og trissede videre i programmet.. køb af ikat.
Vores guide havde en masse tæpper han gerne ville sælge os og vi købte selvfølgelig de aller smukkeste. Hos guiden fik vi nogle gode kager, de smagte som tørre klejner og da der på hans eneste møbel stod en julemands figur kunne man altså ikke andet end at blive i julestemning.
På Sumba havde de internet, man skulle bare komme på det rigtig tidspunkt. Fra 14-17 holder de siesta, så der er alt næsten lukket. Men vi fik klaret diverse emails, facebook ting, og Martin og jeg fik som de sidste søgt om visum til Australien.
Tre dage senere sejler vi mod Timor. Vi ankom tidligt om morgenen og Martin tog ind for at finde ud af hvor vi kunne få et udrejse stempel, hvilket var en eneste grund til vi tog til Timor. Der inde på stranden stod Napa. Han hjalp os igennem hele det omstændige forløb og det eneste han fik til gengæld var en hilsen i sin gæstebog. Han var en fin fyr. På Timor nåede vi a besøge kupang turist info, hvor man kunne få bintang (indonesisk øl), så der brugte vi meget tid. Internetter der var så langsomt at jeg gav op. Og det hyggeligste lille gaderestaurant gade, der blev spæret af for biler om aften. Det var god mad og gode priser.
Det var en fornemmelse af ”endelig” og ”pyha” da vi sejlede fra Timor mod Australien. Der havde været nogle problemer med nogle papire der manglede og vores visum var ved a slippe op og samtidig måtte vi ikke forlade landet inden de andre ting var i orden, derud over havde vi fået udrejse stempel i passet den 12. juli og den 13. gik vi drøn ulovligt i land for a provianterer. Men vi mødte tolderne og de sagde a det var der ikke noget problem i.
Sejladsen fra Timor til Australien har været den mest fantastiske og begivenhedsrige tur. Vi har jo modvind som altid men bølgerne var ikke så slemme som vi havde fået af vide de ville være. De første tre dage sejlede vi på kryds med lidt skiftende vind. Det var god sejlads og det er bare dejligt at man
ikke skal lytte til motoren hele tiden. Så pludselig en nat blev det vind stille og så har vi ikke set skyggen af hverken vind eller bølger lige siden. Til gengæld… har vi haft besøg a en hvid buet sort mågeagtig fugl med krumt næb, vi kaldte den Bernard. Men efter Martin havde prøvet a flytte den fra det bagbord fokke skøde til en gammel sydvest, gad den ikke lege med os længer og forlod os en kølig aften. Så var der gud hjælpe mig også en lille spu-urg, der tog sig den frihed a kigge sig lidt omkring ned i salonen og forkahytten, hvorefter den sad lidt og holdt udkig i skylightet. Den kunne vi faktisk håndfodre, det lille myr.
Men hille mænd, der er mere på bedding, eller…
”En mørk og stormfri nat, hvor både sejl og motor var sat,
da pludselig vor kære maskine gik i stå, der lå vi så og drev på må og få.
sejlende vi skulle ha ned, men det hele det gik i ged,
storsejlets pigfald sad fast, Martin måtte op i vor mast.
Et par kordeler var sprunget, med kællingeknuder fik vi tvunget,
Faldet på gled og storsejlet kom ned”
”Historien om vores maskine, kan næsten få os til a grine
Det gik jo så godt, 5 knop det var råt
Pludselig var det jo slut, vor motor var kaput
Disel tilførelsen var stoppet, slam i slangen var proppet
For at få det på det rene, vi skulle dræne
Da det var gjort gik alt som smurt”
Ja det var en af hverdagens små anekdoter. Heldig vis fik vi klaret det hele uden mere besvær og vi sejlede vider. Faldet blev repareret men det er nok det første der skal skiftes når vi når der til. Vores klyver fald og også temmelig slidt og skal ha en kærlig hånd.
Om morgen efter vores natte oplevelser, sider ane og jeg ved rattet og kaperen styrer næsten sig selv. Det er totalt hav blik og der er ikke noget som helst i sigte. Vi sider og nyder den stille morgen og kigger lidt ud over det flotte vand. Helt tæt på skibet kom en lille krappe forbi, og en til, og en til og mange, og så var de væk. Lidt efter ligger der en mærkelig kasse ude og bagbord og Mads tager kikerten, men før han fanger den har den plaskets sig ned under vandet. Vi tænker det måske var en havskildpade men syns endelig det lyder ligt fjollet. Lidt sener ser vi en til og vi ændre kursen og sejler over for at se hvad det endelig er. Det er en havskildpade, en kæmpestor en. Og da vi kommer for tæt på basker den lidt med lufferne og dykker ned under overfladen så vi ser den helt klart og så vider ned af. Så gik foto jagten på dem et stykke tid, en mand til rors 4 i masten med kamera og 3 på dækket med udkigsbrillerne på. Og der var faktisk mange og vi fik nogle billeder , det er nogle flotte dyr, det er meget elegant når der svømmer med deres lange seje svømmetag, men i guder hvor er de dog klossede på land.
På et tidspunkt stoppede vi for a bade, vi hopper fra vantet, nogle højer end andre, men det er sjovt. Denne her gang øvede vi forlæns og baglæns saldoer og fik det på billeder..
Vi er stort set færdig med vand lege Martin har smurt sig ind i sæbe og hopper på hoved i efter han er kommet op og på vej i igen høre vi andre et ”DER ER SGU EN HAJ!” og vi fare op. Jeg så det også godt, men så var den væk.. den bliver tiltrukket a plask så Martin tager da lige en tur i baljen igen, aldrig har jeg set andre end mig selv komme så hurtig op igen. Men den kom ikke igen, heller ikke da vi helte en dåse cornet beef ned til den, men den havde jo nok heller ikke nogen dåseåbner.
Sener på dagen så vi en kæmpe stime tun hoppe. Det så helt vild ud. Vi styrerde straks hen i mod dem for vi havde jo begge vores fiske liner ude men intet held.. vi fangede faktisk en fisk dagen for inden, på det nye 2000 kroners og 2 gears fiske hjul men klik lyd. Det var en lille 3-4 kilos bonito (tun art)
Da vi var kommet os over de første dyre oplevelser syntes vi nok der var en meget stor fugl ude på himlen. I kikerten finder jeg hurtigt ud af at det er et fly. Og stille og roligt drejer det og kommer hen i mod os, det flyver laver og tætter på os og kommer agten fra om styrbord side måske 20 meter over vandet. På siden står der med storer røde bokstaver ”customs” vi vinker og tager billeder og hopper ned for at tænde radioen. Vi er i australske farvande og de vil gerne vide hvor vi skal hen og om vi har levende dyr ombord og så informere de os om nogle regler og dem havde vi godt styr på men de skal gøre det og det er jo fint.
Tja så, så vi lidt delifiner og 2 søslanger og 2 hajer mere, det var det rene hav safari.
I nat gik mortoer så i stå igen men denne gang viste vi hvad det var og hurtigt blev der drænet skidt og bundfald fra bagbord tank og vi sejlede vider. I dag den 19. juli har været lige så flot og vind stille som de andre, men vi brugte et par timer på a fotojage en flok hvaler, der var en stor flok og lidt fra flokken var en morhval og en babyhval og en stor farhval, det var ret vildt og meget spændende, de var jævnligt oppe og trække luft så vi kunne følge dem på deres tur. Sikken den dag. Og Ane er i kabyssen så det kan kun blive en god aften også. Vi har faktisk fået rigtig god mad på vores tur. Lækre ting som tomatsuppe, hvidløjsbrød, brugetta, fiske nuggets, tarteletter, banankage, tebirkes, kanel æble stang, kartoffelmos kødsovs lagsane, karry gryde og mange andre gode ting..
Lige nu er månen bare flot og rød.
Sofie.
Forside | 