|
Dagbog fra Pohnpei til Kosrae
Puhaa nu er vi kommet til Kosrae efter en lidt hård sejlads.
På Pohnpei havde vi travlt med diverse forberedelser og indkøb inden afgang, vi havde nemlig hørt at der ikke var meget at få på Kosrae, så vi skulle købe ind til en måned og når man er 8 ombord er det temmelig meget. Christine og Kathrine stod for indkøb mens Mikkel og Michael hentede drikke vand, Steffen og jeg benzin og Steffen havde arrangeret bunkring af Diesel. Charlotte fik skiftet lidt tovværk inden afgang, Sofie gjorde vist rent og jeg har glemt hvad jeg lavede.
Da vi skulle af sted skulle myndighederne først klares det gik strygende, vi sejlede ind til industri kajen og lagde til hvorefter myndighederne kom ombord og så fik vi skrevet en masse papir, først toldere, så karantæne manden, så immigrations manden og så havne kaptajnen.
Så lagde vi fra og Charlotte sejlede ud gennem bøje rækken og ud af revpassagen, der efter holdte vi det sædvanlige lille skibs møde hvor vi fik aftalt hvem der skulle gå de forskellige vagter og hvordan det skulle køre daglig rengøring, opvask, madlavning osv. Og så fortalte jeg om hvad vi skulle gøre I tilfælde af vi havde mand over bord og om redningsveste og redningsflåde og diverse andet sikkerhed, det er meget godt at alle har styr på det.
Vagterne blev sådan at jeg gik vagt med Michael, Kathrine med Sofie, Steffen med Christine og Mikkel med Charlotte.
Efter et par timer for maskine, fik vi sat sejl alle sammen på nær jageren. Og så holdt vi en fin kurs syd øst over mod Kosrae. Vi fik følge skab af Delfiner ved boven og fangede også en Mahi Mahi, så det var en dejlig start. En Mahi Mahi kaldes også Dolphin fish, fordi den har en meget fremtonene pande, som en delfin. Det er en dejlig spise fisk, kødet er meget lyst og helt hvidt når det er kogt. Mikkel og jeg tilberedte fisken, som portions anretninger, i sølvpapir, med porer, forårsløg, alm. Løg, kartofler og gulerødder, salt, pepper og paprika… så en tur i ovnen og så var der serveret. Mums!
De første par sejldage gik det strygende vi sejlede tæt til vinden, det gik stærk, men vi kunne ikke helt holde kursen op, så vi måtte krydse nordpå før eller siden. Tredje og fjerde dag kom der rigtig meget vind ja faktisk kuling, søerne begyndte at bygge sig op. Vi måtte hele tiden bjærge klyveren, fordi den ene byge kom efter den anden og i bygerne er der ekstra meget vind, nogle gange af storm styrke og så er det godt ikke at have for meget sejl oppe. Til sidst tiltog vinden så vi slet ikke kunne bære klyveren mere. Mikkel og jeg var ude på bovsprydet og sure klyveren (binde den ordentlig fast) og i et par af de store bølger dykkede kaperen stævnen, så vi begge var en tur ender vand og så er det bare at holde fast til man kommer op igen. Dagen efter var vind og sø tiltaget så meget at vi måtte også måtte bjærge storsejlet og så kun sejle for fok og mesan. Til det ville jeg gerne have startet motoren så vi kunne holde skibet i vindøjet mens vi bjærgede og hvis der nu skulle ske et eller andet er det rart at have den kørende. Men, men, men hvad troede vi selv ? Motoren ville selvfølgelig ikke starte så alle os drenge prøvede alt muligt, den ville stadig ikke starte og da vi havde prøvet nogle gange, løb start batteriet tør for strøm. Heldigvis har vi en hydraulik olie starter, den kan man manuelt pumpe op i tryk og sende trykket ned i en lille starter motor som så starter motoren, men den virkede selvfølgelig heller ikke, det var så bare fordi at der ikke var nok hydraulik olie på, så jeg fik hældt lidt ekstra på og så virkede den. Motoren ville stadig ikke starte…
Så gik vi i gang med at udlufte diesel systemet og skifte diesel tank og filter.. virkede stadig ikke.. Så skilte vi motoren ad og trak dyserne ud og rensede dem og fik samlet det hele og så startede den, juhuu, vi kunne næsten ikke få armene ned indtil 5 minutter efter hvor den gik i stå…
Jeg var ved at være ret træt af det, da vi stadig havde storsejlet oppe og det var snart ved at blive mørkt. Heldigvis fandt vi ud af at vi bare havde glemt at åbne til diesel tilførslen efter vi havde renset dyserne, så vi skulle bare åbne tanken lufte systemet ud og så kørte den igen.
Da motoren så kørte fik vi bjærget storsejlet uden større problemer. Men vi opdagede at en af spreaderne til bovsprydet var knækket af, spreaderen er den der stikker tvæs ud fra stævne og leder wiren, der afstiver bovsprydet. Det var godt vi ikke havde klyveren oppe for så var hele bovsprydet nok knækket af. Stævnen har åbenbart slået så hårdt i søen at den er knækket af, det er sket før da vi sejlede ved Borneo og der fik jeg svejst den på igen på et værft, men det er åbenbart ikke stærkt nok så nu må vi lave et nyt system. Da bovsprydsbardunerne blev slække, mistede vi begge vant skrue først i den ene side så den anden og det er en skam, for vi har ikke flere ombord, men heldigvis har jeg kunne bestille nogle hjemmefra som kommer her ud med Sofie der kommer om en uge. (vant skruen er den stål skrue man spænder wiren op med) Jeg havde i forvejen bestilt fire nye fordi vi havde opdaget revner i nogle af de gamle der sidder og holder riggen og det er noget af en udskrivning, de koster næsten 1000 kroner stykket gange seks, det river godt i skibskassen.
Nå tilbage til sejladsen, vi fik surret wirerne til bovsprydet og klyveren, der stadig sad på bovsprydet, riggede Kathrine og Charlotte af, de fik sig også en dukkert helt under vand..
Da vi havde fået storsejlet ned var der kommet en revne i gaflen (den øverste bom på storsejlet) Den er bygget af flere stykker og revnet lige ved en knast, så den skal vi også reparere.
Skibet så heller ikke godt ud da vi kom i læ på Kosrae, alting var vådt nede om læ, flere gange havde vi taget nogle søer, som fandt vej ned i kabyssen, selvom lugen var trukket til. Alle havde vådt tøj til at ligge og der lugtede egentlig ikke særlig godt. Der var blandt andet kommet en god skylde ned i vores nybagte rugbrød, så det blev våde rugbrødsmadder der smagte lidt af salt.
Martin |
