![]()
Dagbog den 7/8/08
Så blev det Australien – verdens største ø! Vi havde en fantastisk sejlads herned og vi ankom med store forventninger, og glædede os til vores tre uger her.
Da vi ankom til Darwin var vi lidt nervøse for, hvad de Australske myndigheder ville sige til de ting vi bragte med ind i landet. De er utrolig emsige i forhold til organisk materiale, som kan ødelægge deres økosystem, så som jord under skoene og muslingeskaller fra fremmede strande – vi måtte vaske alle vores sko og vi fik konfiskeret forskellige ting, bla. en tromme af bambus fra Borneo og en pose pop selv popcorn – dem kunne vi jo tage med i land og plante!!!!!!! Ja ja det gik alt sammen og vi fik clearing til at komme ind i landet uden problemer.
I går, onsdag den 6. kom vi tilbage til Darwin efter to uger på landevejen, hvor vi har tilbagelagt godt 4000 km. Vi havde på forhånd aftalt, at vi ville leje nogle biler og køre ind i det centrale Australien for at se den berømte Ayers rock eller Uluru, som de lokale kalder den og samtidig andre sights på vejen. Vi fik selskab af Louise, som var med tidligere og vores australske pige Bianca, som også var med tidligere - det var et rart gensyn. Vi lejede tre store varebiler, som både havde sovepladser og et lille køkken bag i – rigtig fint til sådan en tur.
Hele vejen ned igennem Australien går Stuart Highway, en LLAAANNNGGG vej som bare fortsætter og fortsætter – måske til verdens ende, vi ved det ikke? Den tager man, og så går det ellers bare derudad nogle dage i træk indtil man når sit mål. Vi havde flere stop på vejen – Katherine Gorge i Nitmiluk nationalparken var utrolig flot.
En af de ting, der gør Australien så fascinerende er at man kan køre i flere dage, hvor det bare strækker sig fladt ud så langt øjet rækker, og så pludseligt rager der en kæmpe stenformation flere hundrede meter op i luften eller også sprækker jorden i enorme kløfter. Jeg har aldrig været et sted i verden før, hvor man så tydeligt fornemmer hvordan naturens voldsomme kræfter i sin tid skabte jorden – det er bare helt vildt. Katherine Gorge er sådan en kløft, med helt lige vægge og vand der flyder stille af sted. Der var forskellige vandreture rundt i områder og vi gik et par stykker af dem.
Næste stop var Devils Marbles (djævlens glaskugler), flere hundred store runde sten, formet at vejr og vind, spredt over et stort område. Vi prøvede at skubbe til flere af dem, men det lykkedes aldrig at få nogle af dem til at trille!!
Derefter kørte vi til Alice Springs som er transit byen videre til Uluru – Kata Tjuta Nationalpark- Her så vi Ayers rock (Uluru), og The Olgas ( Kata Tjuta), som er ”hjertet” af Australien, både geografisk men også kulturelt.
Flere af de steder vi har besøgt, er helt utrolig spændende fordi de har en central rolle i den oprindelige Australske kultur. Det var først i 1780, der ankom hvide mennesker til Australien – det var englænderne, som sejlede alle deres kriminelle til kontinentet for at straffe dem. På det tidspunkt havde den oprindelige befolkning, de aboriginals, levet i Australien i godt 50.000 år og udviklet en rig og kompleks kultur. Det centrale i aboriginernes levevis var at følge de skikke, tusinder af års myter og sagn havde skabt. De troede, og tror den dag i dag på, at naturen og mennesket er uløseligt forbundet og at alt har en ånd. Hver klan har et totemdyr som beskytter og vejleder, og som bliver et symbol på klanens identitet.
Da europæerne kom til Australien, blev aboriginerne bogstaveligt talt blev jagtet vildt. Flere blev slået ihjel, andre døde af nye sygdomme, og i løbet af ingen tid var antallet stærkt reduceret. Nybyggerne stjal deres landområder og satte befolkningen i kolonier, hvor de blev påduttet den vestlige levevis. Man jævnede hellige steder med jorden og bla. Uluru, som vi har besøgt blev inddraget og det var ikke længere muligt for aboriginerne, at praktiserer helt grundlæggende handlinger for opretholdelsen af kulturen. Det var først i 1970’erne, hvor aboriginerne begyndte at blande sig i politik, at der begyndte at ske en forandring i holdningen. Med tiden vandt de flere og flere rettigheder og landområder tilbage, bla. Uluru.
Uluru er en kæmpe sten, som rager op af ørkenen – 348 m og næsten 10 km i omkreds. Den ligger bare der midt i det hele og skinner hele dagen i forskellige farver alt efter hvordan sollyset rammen den - Et helt fantastisk syn. For aborigineren, er den et samlingspunkt for forskellige ritualer og ceremonier, som har den funktion at overleverer særlig viden fra en generation til den næste. Den bliver stadig brugt aktivt og det en hel speciel oplevelse, at gå rundt om den og forestille sig, hvordan det hele har udspillet sig igennem tiden, lige der hvor man går.
Ikke langt fra Uluru ligger ”The Olgas” eller Kata Tjuta, som er mange kæmpe sten, omkring 500 m høje der ligger spredt over et stort område. Vi fik en fantastisk dag, med en helt utrolig flot gåtur ind imellem de store sten, med lodrette vægge, og vinden susende igennem.
Så gik turen nordpå igen, til Kings Canyon – her gik vi en fantastisk vandretur, hvor vi hele vejen kunne kigge ned i en kæmpemæssig kløft. Væggene var så lodrette flere steder, at det så ud som om en eller anden havde skåret dem til med en stor rundsav. Man kunne se alle de forskellige jordlag, sirligt fordelt i alle nuancer af rød, brun, sort, grøn og sand. Det var lidt ligesom at stå ved Vesterhavet i Danmark, hvor sandet brækker af i store klumper og æder kystlinien. Sådan var det her, kæmpe stykker var brækket af, og der lå en masse store sten nede i kløften. Voldsomme udhæng så ud som om de kunne falde ned hvert øjeblik.
Vi tog tilbage til Alice Springs, hvor vi besøgte en ørken park. Det var et rigtig godt indblik i det helt fantastiske dyreliv der er her i Australien. Når man køre igennem landet, opdager man alle mulige sjove dyr på vejen. Vi stødte ind i kænguruer, emuer, kameler (ja kameler, den er god nok, de blev importeret fra Afghanistan for 200 år siden), heste, køer, æsler, kaniner, varaner, og en hel masse overdrevent store rovfugle. Faktisk kørte jeg en kænguru ned en af dagene……. Ja det er altså hvad der sker - De er over det hele og løber ofte over vejen. Vi fik af vide, der hvor vi lejede biler, at vi bare skulle køre dem ned hvis der kom en ud foran bilen – så det gjorde jeg!! Ellers havde vi ingen ulykker men hele vejen langs Stuart Highway lå der døde dyr, som var blevet ramt af biler – derfor de store rovfugle, de lever godt hernede.
Det er utrolig fascinerende at dyrene bare går frit omkring i naturen og stadig er så synlige.
Vi sluttede turen af med at besøge Kakadu Nationalpark lige syd øst for Darwin. En enormt stor park, hvor landskabet varierer fra tæt skov til bar ørken slette og våde sumpområder. Her så vi krokodiller for første gang, hvilket var en stor oplevelse for os alle sammen – de er bare et ”must”. Denne park har været hjem for aboriganerne i mange tusinde år og når man går rundt i området kan man se hulemalerier flere steder, som fortæller historien om deres liv og trosverden.
Australien er et fantastisk land og vi har virkelig haft nogle unikke oplevelser her. Befolkningen er søde og hjælpsomme, og vi har følt os godt tilpas hvor end vi har været.
Desværre er det meget tydeligt, at de aboriginals stadig ikke har genvundet deres tidligere status i samfundet og vi har set mange der lever ulykkelige og forvirrende liv. Nogle lever stadig som førhen i bushen (dog i nationalparkerne), men flere søger ind til byerne i håb om arbejde og en bedre fremtid. Desværre får de ofte intet ud af anstrengelserne og de ender bare på gaden, til et liv i druk, affødt af deres frustrationer.
Alt i alt et spændende land, hvor både naturens og kulturens yderligheder er repræsenteret på forskellige måder.
Nu er vi tilbage i Darwin, og glæder os til turen op til Palau. Vi laver ikke det helt vilde, vi er vist lidt mættet efter den her tur så folk tusser bare lidt rundt og slapper af.
Palau skulle være et paradis uden lige, især for dykkere, så det ser vi frem til.
– Hilsen Ane
Forside |
