|
![]()
Dagbog: Torsdag d. 28. februar 2008
Der er nu gået en uge her på værftet, Ratanachai. Vi har hele dagen slidt med en god bunke blokke og slebet og slebet. Alle rundholte er pudset og alle gafler og bomme er ved at blive lakeret. Mesanmasten har fået ny top og ’storen’ er også blevet lappet i det små. Det største stykke arbejde, der nu er gang i er skibets stævn, hvor hele bunden i styrbordsiden er skåret ud. Det samme skal ske i bagbordsiden, hvorefter der skal sættes nye stålplader i. Denne del, dvs. mængden af rust, har vist sig noget mere omfattende end håbet. Ligeledes må vi nu forvente, at det måske kommer til at tage 2 uger at få galvaniseret alle jernbeslag til masterne. Sådan skrider værftsarbejdet langsomt frem, og at værftsarbejde altid vokser med en faktor på π ifølge TS, viser sig at holde meget godt stik. (Træskibssammenslutningen, Red.)
Ikke desto mindre fejler humøret ikke noget. Vi holder som regel fri ved sekstiden. En klokke ringer til fyraften for værftsarbejderne ca. klokken fem og herefter døser pladsen hen i en behagelig ro efter dagens konstante banken og boren. Roen varer dog ikke hele natten. Efter midnat starter flere herreløse hunde deres magtdemonstration omkring skibet. De hyler og gøer, og bliver ikke videre skræmt af, at Steffen gøer igen og kaster mønter efter dem.
Vi har fundet en række fortovsrestauranter inde i Phuket Town, hvor vi efterhånden er kendte ansigter hos en meget flittig tjener. Jep-jep-damen, kalder vi hende, idet hun, helt oppe på mærkerne, forstår vores ønsker første gang og bekræfter: ”Jep jep, just a moment, okay!? Jep jep!” Super lækker mad. Det er det rene svir! …Selvom en god pizza nu heller ikke er at foragte.
Vejret er skiftet de sidste dage til gråt med få behagelige byger. Det er nu rart nok, for så falder temperaturen lidt, og de røde skuldrer får lidt fred til at komme sig. Vejret har dog ikke skræmt de mange myg væk. Hver aften før sengetid får den ikke for lidt med sprayen – wunderbaumdufte ud over hele skibet!
Troels tog hjem mandag aften. Han var fuld af fortrøstning. ”I er sku en fin besætning! Og husk at Nordkaperen er som en kat. Når man behandler hende godt og forkæler hende, som I gør nu, så giver hun tifold tilbage på jeres videre rejse!” Vi glæder os!
Tirsdag aften kom David, en glad, fløjtende fyr fra Svendborg. Så nu er vi altså fire tøser og tre fyre, og en fugl! Det var en værftsarbejder, der pludselig dukkede op med den lille fugleunge, der snart fik en kurv og blev madet med pinset. På trods af de ihærdige forsøg på fodring afgik Troels ved døden torsdag aften 20.53.
Mvh. 7 beskidte værftsarbejdere
| 