![]()
27 April på Karimunjawa øerne.
Så er det blevet den 27 april, det er i dag jeg står fadder i en lille kirke i Vordingborg for min lille niece Sille. Det er lidt underligt at være på begge sider af kloden på en gang men det kan man godt i dag og det er jeg glad for.
Kaperen har fundet vej til Karimunjawa øerne de ligger midt i Java havet mellem Java og Borneo. Det er en lille ø gruppe, som er blevet fredet for at bevare naturen her ude. Dog bor der mennesker jeg vil tro her er omkring 1000. Der er også en lille by hvor man kan møde de lokale, de har en skole en fodbold bane et lille spise sted et par små kiosker, hvor man kan købe alverdens ting. Jeg har fx købt en lille sort pøs (spand) til 4,5 kr. og 2 pensler til 1,5 kr stykket. Så købte jeg 2 små bøtter stevnrørs fedt til 2,5 kr stykket. Spanden er lille og det er ret godt når man skal fange hav vand når vi sejler, med almindelige størrelser spande er det ikke alle der lige kan holde den hvis vi skyder en god fart og den får rigtig fat i vandet, så det bare med at holde alt hvad man kan indtil man bliver redet. (Det var lige lidt om spande til søs)
Nå men der er bare nogle rigtig fine øer alle er omgivet af koral rev, så det var også en gyser at finde vores anker plads, vi ligger inde under land omgivet af rev der er kun lige et hul på 20 meter som er afmærket med to dunke. Herfra hvor vi ligger er der kun 40-50 meter over til revet, david er lige svømmet en tur der over og der kan man med sin snorkel og dykkerbriller se alverdens flotte fisk og koraller på 2—3 meter vand. (her hvor vi ligger er der 15-20 meter. Og ved rev’et går det lodret op) de fleste steder er der så lavt at vi ikke engang kan sejle hen over med gummibåden og skarpe koraler og gummibåd er vist ikke en god sammen sætning.
I dag har vi været på en lang fælles tur, der skulle ligge et fint gravsted 5-10 km fra den lille by, det ville vi prøve at finde. Manden der var begravet var ham der bragte islam til øen. Nå men en god gå tur i heden og så til sidst skulle man laaangt opad en stejl sti og så lå grav stedet der. Der efter gik vi ad en trappe med 600 trin ned til vejen igen, på vej tilbage fik nogle af os køre lejlighed med en lille ladbil med grus. Og andre gik hjem.
I Byen var vi inde på det lille spise sted, her går man bare ind og tager det mad man gerne vil have også spiser man og til sidst skal man fortælle mad-mor hvad man har spist og så betaler man. Jeg fik ris, kylling, æg, bønner, chili og cola. Pris. ca. 5-6 kroner.
I går lavede jeg mad ombord, den der laver mad bestemmer: I Jakarta da Ane og jeg var ude og handle, fandt vi nogle Bratwurst i glas, dem har jeg tænkt på lige siden, så der kom 20 stk på panden og så lavede jeg kogte majs kolber med dåse smør og salt og bagte italienske brød og skar kartofler ud til noget der ligner pomfritter og bagte dem i ovnen sammen med løg og som kronen på værket var der skrammel æg til. Det hele blev selvfølgelig serveret med sennep og kethup og remulade og syltede agurker.
Jeg sidder her ude i forkahytten og skriver og jeg kan se david sidder inde i salonen, han er kommet tilbage fra sin snorkle tur, han er gået på opdagelse i styrbord kistebænk, det er her dåserne er, ofte kan man godt bruge lang tid på at sidde og kikke på dåser og få ideer til hvad man kunne lave.
Jeg har også hørt sætninger som ” jeg glæder mig til at se deres dåse afdeling” da ane og jeg havde fundet en ”Carrafour” (noget ala Bilka).
Nu er det blevet mandag den 28 april, jeg gik lidt kold i skriveriet i går, men david fik lavet mad pandekager, med forskelligt fyld, kødsovs med chili, guarcamole, majs, gulerod og kartoffel og tomat.
I dag var louise, bianca, sofie, laura og jeg tidlig oppe, vi skulle ind til markedet i byen, det har kun åbent fra 0500 til 0700, her købte vi en masse frugt og grønsager og en tragt til ferskvand. Det er alle konerne, der har hver deres lille bod med frugt og grønt og fisk som er fanget i går og i nat.
Mange af fiskerne sejler stadig i små udriggere med sejl og årer, men jeg tror ikke at de sejler ud fra øgruppen.
Ellers er folk lidt døde i dag , nogle læser lidt og falder i søvn igen, nogle nusser lidt rundt og nogle skriver post kort og sofie og louise og jeg har vasket tøj, så lidt har vi lavet. Vi vasker tøj i salt vand og skylder det der efter rent for sæbe nogle gange og til sidst skylder vi det af i lidt ferskvand. Vi prøver hele tiden at spare så meget som muligt på ferskvandet, vi har 600 liter i tanken og så har vi ca. 150 liter på dækket i tønder, det bruger vi til at ferske os af med når vi har været i vandet, så vi ikke får saltvands bylder i rumpen. Jo og så har vi 15 liter nødvand i flasker, hvis der skulle gå bakterier i tanken.
Nå men senere tror jeg vi laver en snorkle tur ud til en af de små øer, vi kan se at der er en med den fineste hvide sandstrand, de lokale siger også at der er godt at snorkle der ude. Vi har også fået gang i dykkerudstyret, der er to sæt ombord. Og når vi skal der ud bruger vi vores fine lille røde gummibåd. Den gjorde vi i øvrigt ren i går, der var kommet lidt ruger og noget grønt snask under.
Og i morgen tror jeg vi sejler videre mod Kumai floden på Borneo.
Før vi kom her til karimunjawa var vi et smut i Semerang, det er den næststørste by på Java, her lå vi i 3 dage, vi ville bare ind og lægge, da vi derfra kunne tage til Borrobodur, et 1200 gammelt tempel, 2-3 timers kørsel fra Semerang. Før i tiden var det vidst et verdens 7 vidundere, men nu er det blevet udskiftet med et andet.
I Semerang var vi den eneste lystskib i havnen, så der er selvfølgelig ingen marina, så vi skulle ligge i Pinisi havnen, der hvor de gamle Pinisi sejlskibe ligger. Først prøvede vi dog at ligge os ved havne politiet, men vi kunne ikke komme helt ind til kajen, der var ikke vand nok, de lokale sagde at det gjorde ikke noget for det blev snart højvande, så vi besluttede at blive liggende. Så gik jeg ned og prøvede at slå tidevandet op og det viste at det ville blive lavvande og rigtig nok, vandet faldt. Vi prøvede så at flytte os over uden på en af de store Pinisier, men vi kunne ikke selv komme fri, så en af de lokale fiskere trak os ud, mod betaling af 50.000 Rupier (25 kr). Så kom vi over og ligge uden på en stor Pinisi, der lastede tomme olie tønder til Borneo. Her kom ca. 20 drenge og sprang fra stevnen af Pinisien, jeg prøvede også at springe der oppefra, der er langt ned, det er nogle modige små fyre.
Ellers var der konstant tilskuere på i de 3 dage vi lå i Semerang, når man stod op om morgen, stod der flere forskellige folk på nabo skibet og betragtede os fremmede, mens vi børstede tænder, vaskede os og fik morgen mad. Det var lidt specielt, men havne mesteren sagde at han aldrig havde oplevet et skib kun med unge mennesker. Og det er vidst også ret sjældent at der kom lystsejlere til Semerang. Alle ville også meget gerne snakke med os og jeg tro at de var meget interesseret i pigerne ombord. Den ene havne politi fyr stillede sidste dag i sin fineste uniform for en sidste gang at prøve at overbevise Ane om at han bare var sagen.
Havnemesteren havde også truet med at holde vores papirer tilbage så lille Anna kunne blive nogle dage ekstra, hende var han hel vild med, på trods af kone og to børn. Men det gjorde han heldigvis ikke.
Før Semerang var vi i Jakarta og en tur ude på vulkanen Krakatau, det tror jeg at der er blevet skrevet lidt om. Håber i kan finde rundt i vores lidt sjuskede system.
På Sejladsen mellem Singapore og Jakarta var vi inde på en lille ø ved Batam, her kunne man svømme med delfiner, det var rigtig rigtig fint, senere på sejladsen, sprang det ene topvant for fulde sejl i frisk vind, vi var hurtige til at bjærge topsejl og jager, så topstangen (den øverste stang af den to delte stormast) knækkede heldigvis ikke selvom den bøjede, som en fiske stang med en ordentlig fisk på. På vej ned mod Jakarta firede Topstangen ned og fandt vores ekstra wire og gik i gang med at splejse 2 nye topvanter, men da opdagede vi at ekstra wire’n havde fået nogle små rustpletter og nogle af trådene knækkede bare vi bøjede wiren, så da vi kom til jakarta tog vi med Hans ud for at finde noget nyt rustfri wire, det fandt vi også og så var det ellers bare at splejse der ud af for Sofie, Anna og jeg, som alle har en fortid på Georg Stage. Til sidst ville det lokale i havne meget gerne hjælpe så de var med til at splejse et af de fire øjer, de går ikke så meget op i hvordan splejset er lavet, de syntes bare at kordelerne skal stikkes ind her og der og så holder det nok, men da jeg fortalte systemet gik det fint.
Nå Bianca (David’s australske veninde, som sejler med i 4 uger) har bagt vegetar brød og vi skal gøre klar til snorkle og dykker tur…
Martin
Tilbage til Dagbog
|
