![]()
Når så gik turen fra Singapore og over ækvator, vores gps gik i stykker lige som vi nærmede os så vi ved ikke præcist hvornår det var men skidt.. vi fangede turens første fisk, vi mente med vores store fiske viden a det måtte være en tiger makrel, det viste sig a være en hav gedde. Men den var go. Ane lavede en god sovs og så gled den ned.. Vi gjorder et hurtigt stop ved en ø hvor man kunne svømme med delefiner og det var sjovt, de var dygtige de to, bim bim og abus.
Jakarta er en stor beskidt by med alt for mange mennesker og biler, men folkene er flinke og vi fik hjælp fra mange forskellige til alle de ting der skulle ordnes inden vi kunne sejle vidre som diesel, gas drikke vand, isblokke og selv den weier splejs Martin troede han lige skulle side og hygge sig med blev nermes taget ud a tænderne på han og verdens næst grimmeste weier splejs med kovs blev levet, men vi klær den så ingen kan se det..
Vi fik nogle bekendskaber fx Harry, som hjalp Martin men alt det der inmigrations pjat, som er virkeligt besværlig i Indonesien. Han viste os også sit college og ville gerne date Anna, måske han ville ha en kone nr. 2..
Og så mødte vi Hans, vores nabo, han er endelig et kapitel for sig selv, men det har jeg ikke tid tid lige nu. Tyskeren Hans som har levet i Indonesien i 37 år har viste os Jakarta og fortalt om alt hvad han ved og det er ikke så lidt, han kan sproget flydende så han var en god hjælp når kommunikationen gik lidt i baglås.
Lige nu er vi på vej tilbage til Jakarta for a sætte Hans og han´s ven Andreas a vi har været på en to dags opdagelsesreje ud ti vulkanen krateret krakatau og været oppe på krakatau´s barn det kom efter vulkanen exploderede så højt a det kunne hørers i Australien i 1800-hvidkål. men den lille krakatau er altså en aktiv vulkan, og det gik først rigtig op for os da vi stod på det første afsats og tog billeder a lortet lige pludselig slog en ordentlig prut. En kæmpe røg sky og et brav og tusinde klumper sten og brændende lave kom med høj hastighed op i luften og der begyndte a lugte a rådne æg. Hans havde advaret os, ”hvis i lugter rådne æg, så er det med a komme væk”. Og vi løb som død og helvede, men rimelig hurtigt gik vi ned i faret, for vulkan siden var ret stejl og det var sandet. Da vi var tilbage på skibet var Hans og Andreas som havde ventet der ved a grine deres røv i laser, de havde holdt øje med os, men dog sagde hans a det var en stor prut og Andreas ville også selv ha løbet.. Vi sejlede rundt om vulkanen og så den store gryde, den var på den anden side a der hvor vi havde stået og det var nok ret heldigt. Der kom røg og lava op med jævne mellem rum og jeg tror vi alle ha fået vulkan eventyr nok for et stykke tid.. Desuden så går den i udbrud en gang hver 4-5-6 år så det er ret tit, det er jo kun en lille en så det er ikke noget der påvirker folket der bor på de andre øer omkring, men står man ligefrem på den tror jeg det kommer til a gøre nas…
Derfra sejlede vi ud til en ø som Hans har købt et stykke jord på, lige overfor lå den sødeste lille lotto-hvide.sand-strans-ø og der svømmede vi hen med vores snorkler og så på de fineste fisk i mange farver. Så kom den lokale hjemme strikkede fisker gondol og vi købte meget billige fisk, som var de samme som dem vi lige havde beundret så meget, i deres flotte omgivelser, det var lidt bizart men de smagte også godt. Vi havde besøg a øens boss, flink gut, osamma, han ville gerne sælge lidt a sin ø men vi takkede nej.
Til sidst var vi forbi Sick Island, som var der de syge blev sat ud i gamle dage.
Og i Jakarta var vi i fiskeri havnen og den gamle sejl-frakt-skibs havn og nogle var på sten market og andre ude og fulde sig og snakke med en Argentiner.
Nu vi på vej ned langs Java vi skal lige ind og se et tempel a en slags der skulle være flot.
Sofie
Tilbage til Dagbog | 