2.Dagbog 17 feb 2008
Så er der ro på kaperne…
Nu er det et par dage siden Steffen og jeg ankom, vi havde haft en lang flyvetur til Bangkok, steffen havde siddet 10 timer i Moskva lufthavn, det har han vidst skrevet en lille roman om at man ikke skal byde sig selv sådan en oplevelse.
Vi var rundt og se Bangkok, der er hele tiden nogle der vil sælge en noget og jo bleger man er desto flere penge tror de vi har. Hurtigt ud af Bangkok og 450 km i tog (toget kørte 50 km i timen) Ned til en by der hedder Chumpong. Her er ingen turister alting er dejligt billigt, fx lejede vi en lille motorcykel for bare 36 kr. i døgnet. Efter et par dage tog vi videre ned til Phuket til kaperen, denne gang prøvede vi med en bus men det tog os også 9 timer at køre 412 km, det var åbenbart en rutebus der stopper alle vegne… oven i hatten kunne chaufføren underholde med højt Thai musik hele vejen.
På skibet var Troels og Ane, som hentede os på stranden i gummibåden, skibet ligger for anker et par hundrede meter fra stranden. Vi har været godt i gang med at rode alle ting igennem for at se den kæmpe mængde reservedele der er ombord, meget gammelt halløj er blevet smidt ud og der gøres orden på sagerne. Men her er varmt, meget varmt, så det tager sin tid.
Ellers har vi badet og snorklet en del, der er dejligt lige at springe i vandet i ny og næ. I dag har Ane bagt det lækreste brød, som vi fik med dåse smør og marmelade… Det er bedre end ris.
Lige nu er det eftermiddag og Steffen ligger og sover lidt, Troels laver noget flåde historie research, Ane læser en bog og jeg, ja jeg ser om jeg lige kan få skudt den her dagbog i gang.
Senere skal vi ind og spise på restaurant og besøge en net cafe, så jeg kan få søgt vores sejlads tilladelse til Indonesien, hvis Anna ellers har fået sendt en kopi af sit pas til mig !!! Anna…
Hilsen Martin |