|
Dagbog fra en sørejse i Stillehavet
1.dag i søen.
Vi lettede anker mens solen endnu stod højt, og allerede inden vi var kommet fri af land tog vinden i sejlene og førte os ud på åbent hav. Vi lokkede 6-7 knob og skuden lå dejligt i vandet med vinden ind agten for tværs. Da mørket faldt på fik vi besøg af et bevinget kræ. Vi blev enige om at slukke for vindmøllen da den gjorde landings forsøg på det vandrette flagspil på mesanen. Vi havde selskab af den og dens to venner hele natten og de skrappede op og klattede på Danebro.
2.dag på havet
Der var høje bølger og god vind i storsejl, fok og klyver. Vores natlige besøg fløj videre da solen stod op, det var kl. 6, lige som jeg tørnede ind på vagt og afløste Signe. Åland sad ved roret og styrede i den svagt begyndende solopgang. Vi havde lavet et vagt system hvor alle var på vagt tre timer adgangen. Men forskudt så man var 1½ timen med en og 1½ time med en anden. den dag var maks fart 8,95 og der blev lavet nogle flotte ”et mål” den dag for eksempel 25 sømil på 3 timer. Det var en overskyet dag og besætningen var trætte og skulle vende sig til havets bevægelser. Om aften kom en havfugl og ville sætte sig på flagstangen, men vi nåede ikke af slukke for vindmøllen så den lavede et frontalt sammen sødt og styrtede i havet sammen med et afknækket vindmølleblad. Den dag lokkede vi 170 sømil på 24 timer.
3.dag på det sydlige stillehav
Der var stadig godt fart i skuden og overskyet. Da vindmøllen ikke virkede mere var vi nødsaget til at starte op. (starte motoren for at lave strøm til batterierne). Motoren var drilsk og Martin måtte rense dysser og pumpe i hydraulikpumpen mange gange inden der kom liv i den usamarbejdsvillige motor. Solnedgangen var smuk og varslede godt vejr den næste dag. På nattevagten blev den halvt stjerneklare himmel nydt.
4.dag på oceanet
Morgenvagten stod op til en smuk solopgang og god sejlads med sol. Martin klatrede op i mesanen for at reparere vindmøllen, det var dages eventyr og det gav en del sug en maven på tilskuerne da kaperen for sejl og med medvind rullede lidt. Vindmøllen blev lavet og kaptajnen kom ned i god behold. Der blev bagt brunsvir til alles fornøjelse, hver dag på havet er en fest og de var vores pligt at holde dem. Vi havde holdt 1000 mils festen, 900 mils og 800 mils festen var så i dag og den skulle ikke gå i glem. Vi hørte sangen om Bounty (med John Mogensen) som er blevet vores ynglings sang og selvfølgelig ”sikken en fest” med Jonny Reimer. Det var vores første dag med heldags sol og det kunne mærkes på besætningen, der var hele tiden nogle på dækket og stemningen var høj. På min aften vagt sammen med Christel kom en flyvefisk svævende i fuldfart og ramlede ind i vandtønden med et hult ”boink” det var en ordentlig krabat og vi skyndte os at få det fra borde igen. Den var meget smuk blå hen over ryggen, når man finder en flyvefisk der uheldigvis er landet på dækket er de normalt døde fordi vi har opdaget dem for sent, så er de bare grå og kedelige at se på. Igen havde vi stjerneklar nat og stadig god vind. kl. 21 den 13. August havde vi 724 sømil tilbage.
5. dag på vandet
Endelig kunne vi holde halvvejsfest. Det blev fejret med vandmelon og cola, siddende i storsejlet. Da vinden døde hen hev vi ind på storsejlet og lå næsten stille i vandet. Som kåde antiloper sprang de glade sørejsende i havet på 3 km dybde. Det var en fest der blev ved hele dagen og der blev lavet pizza og hvidløgsbrød til aften. Signe og Søren sendte fire flaskeposter med fine tegninger og vores position. Den nat blev der opserveret mange flotte stjerneskud.
6. dag omgivet af det blå
Så var der 500 mils fest, alle sejl blev sat og kaperen fór af sted med 7 knob. Lang ude i kimingen så vi to store skibe og selvsamme dag 900 måger. Solen skinnede hele dagen og blev nydt i fulde drag. Til aften blev der lavet tærte og set film.
7. dag på ret køl
Vi vendte kl. 6.45 og sejlede kurs 340 med 7,7 knob. Vi skulle uden om et rev for første gang i 7 dage. Kl. 9 havde vi 374 sømil tilbage og kl. 9.30 vendte vi tilbage til bagbord halse. Ved middagstid krydsede vi den 152’ længdegrad og da karse stod bag roret blev han slået til ridder af den hundrede-to-og-havltresenstyvende længde grad. Søren overrækte ham en flot hat af papir. Og det var så dagens indslag. Vi blev svært overraskede da fiske alarmen gik kl. 17.00, srrrruuunnnn… ”FISKEALARM” op hev vi en fin mahi-mahi og aften maden var redet. Lækkert marineret fiske steak men ris. Og igen i nat blev vi ikke svigtet af hverken mågerne eller den stjerneklar nattehimmel.
8. dag under den brændende sol
Alle sejlene var sat og det havde de været næsten hele natten, men vinden havde været drilsk og havde flovet og skraldet så vi havde ikke sejlet så langt så vi havde håbet. Det resulterede i en dag ekstra på havet. Der stod sol på vejrudsigten og der var rolig sø, så det var en dejligt sejlads. Der var 200 sømil tilbage og der blev selvfølge holdt en fest.
9. dag på bølgen blå
Vinden døde og vi bjergede alle sejlene kl. 6.00. der var 151 sømil tilbage så alle var ved godt mod. Vi havde ligget i det samme fede højtryk hele vejen så også i dag havde vi høj sol og måtte stoppe og hoppe i vandet. Det er det dejligste når man bare har det varmt og ikke kan holde ud at være nogle stede på grund af varmen, hvis vi havde tid kunne vi ha brugt flere timer med bare at ligge og køle af i det bløde, blå ocean. Men vi var flere der gerne ville være fremme hurtigst muligt. Vi prøvede at tage dykker maske på og kigge ud i det blå. Det var så klart at det ikke er til at beskrive. På mange måder var det også ret uhyggeligt, der var måske 100 m sigt hvis der bare havde været noget at kigge på. På denne glædens dag gik fiskealarmen igen og det var en kæmpe mahimahi der havde prøvet lykken. Den blev med møje og besvær hevet om bord og vejede 14 kg og var 149 cm. lang. Af den fik vi panerede fiske fileter, marineret fiskefilere og en dusin fiskefrikadeller. Signe bagte en 100 mils chokolade kage. Og det var den sidste hele dag på havet, men en dejlig en.
10. land i sigte
Vi styrede sikkert gennem Great Barrier Reef, og den lange indsejling til Cairns. Men i marinaen, da vi skulle sejle hen til vores anviste bås, stod vi fast og kom ikke vider. Martin kaldte grinende marinaen op og sagde at vi altså var grundstødt, hvorefter damen forskrækket spurgte hvor vi var. Det var heldigvis bare på grund af at det var lavvande så vi tog plads for enden a broen og ventede på højvandet og tolderne. Det hele blev ordnet og vi kom på plads og gik straks op for at få et bad og en stor bøf of en kold øl. Det var dejligt.
Sofie.
(Sejladsen var i alt 1338 sømil på præcis 9 døgn.) | 