|
![]()
Dagbog fra Banda øerne
Jeg tror den sidste dagbog som Ane skrev sluttede i Darwin i Australien, da vi kom jeg fra vores tur ind i landet. Vores sidste dage i Australien gik med at gøre klar handle ind og alt det vi plejer at gøre før afgang.I Australien havde de i øvrigt skibsudstyrs butikker medkvalitetsvarer, det var dyrt men mange af den slags ting er svære at købe andre steder fx Indonesien. Så det måtte jeg benytte mig af, så jeg fik købt en masse grej, pudsemiddel, sandpapir, fiskegrej, en ekstra håndholdt VHF, fugemasse, vandtætte højtalere, et vandfiltertil vandhanen, oppustelige redningsveste til vagtholdet osv…Australien var tilmed et dåse paradis, i de store supermarkeder kunne man simpelthen få alt på dåse, det er rigtig lækkert så pigerne købte godt ind af det lækreste dåsemad, der var slet ikke plads til det hele i vores dåse kistebænk, så nu er der også dåser i agter rummet.Mads der havde været en uge hjemme i Danmark til hans brors bryllup,havde også tanket op af lækre sager hjemme i Danmark, så han havdegode sager med til skibet: Lakridser, remulade, dåse leverpostej, torskerogn, kippers osv.På afgangs dagen, sejlede vi over forbi en marina og fik tanket op af diesel, vi havde 500 liter og tankede yderligere 500 liter, så vi afgik med et tons brændstof, det er altid rart at have fyldt helt opså har vi alle muligheder, hvis der skulle ske et eller andet.Vand fik vi også tanket 600 liter, så er der fyldt op i tanken, der ud over har vi nogle dunke på dækket som vi fyldte, dem bruger vi til at vaske os med, for saltvand i numsen er ikke så godt..Vandet i Australien er behandlet med klor, så det smager ikke så godt,men jeg tror faktisk at vores ferskvands tank havde godt af det. Deter også pudsigt at australierne ville næsten ikke tro os når vi fortalte at i Danmark var der ikke klor i vandet, der drikker vi renset grundvand, de troede at man brugte klor i hele verdenen.Alt i alt syntes jeg egentlig at Australien mindede lidt om USA, alle kørte i alt for store biler, der var utrolig mange regler og advarselsskilte alle vegne, folk var flinke og gæstfri, men jeg tvivler på at de vidste hvor Danmark egentlig ligger.Afsted kom vi ved middagstid, planen havde skipperen lavet lidt om,først ville vi have været sejlet til Irian Jaya på vej til Palau, men der skulle vi sejle en kæmpe omvej for at komme til en "Port of Entry"når man immigrerer ind i et andet land er det nemlig kun visse havne man kan gøre det i og en af dem skal man jo så starte med!Så planen blev ændret ville sejle til Ambon som er en "Port of Entry"og derfra videre til Banda øerne. Hvis man kikker på udenrigsministeriets hjemmeside vil man se at de advarer mod at tage til dette område som hedder Molukkerne. Fra 1999-2002 har der været interne stridigheder, hvor kristne og muslimer har kæmpet modhinanden, men det er slut nu og der er stille og fredeligt.Nå men knap 600 sømil havde vi foran os, da vi afgik blev det vindstille, det gjorde ikke noget for vi var ikke sejlet ret langt før delfinerne sprang for boven, det er altid meget nemmere at se denslags når havet er roligt. Delfinerne blev ved med et lille opvisningsshow med spring og zig-zag osv. efter 20 minutter forsvandt de for at komme tilbage en time efter og lave samme nummer. Senere mødte vi også en søslange som sofie fangede med bådshagen. Hen under aftenen kom dervind fra syd øst og sådan blev det ved med at være de næste 4 døgn,det var frisk vind som nogle gange blev til hård og den kom lige agten fra, så vi strøg afsted med 5-6-7-8 og nogle gange 9 knob, vi sejlede endda uden topsejl og jager, det kunne vi godt ha gjort men det gik stærkt nok. Det var ellers en rullende fornøjelse når vinden kommeragten fra, men det gjorde ikke noget de sidste mange måneder har vikrydset og krydset mod vinden, så det var virkelig en befrielse bare at suse afsted i den rigtige retning.Når det ruller sådan bliver alle virkelig trætte så undervejs blev dersovet virkelig meget nogle sov endda 16 timer i døgnet, søvnen blev kun lige afbrudt af to 4 timers vagter, jeg var heller ikke helt på toppen da jeg havde slæbt en lille halsbetændelse med fra Australienskolde nætter.Vi var faktisk tæt på at have et forfærdelig uheld, nogle gange når vinden var hård blev bølgerne ret store og ind imellem kunne der godt skylde en ind over dækket, jeg har i forvejen lavet en forlængelse af søgelænderet med tovværk hele vejen rundt sådan at man ikke kan falde overbord, men helt ude på agter dækket er der ikke noget og gæt hvem der skulle der ud og hente opvaske balgen.. Anni. Da hun går der ud står hun med ryggen til bølgerne og pludselig kommer der en stor en jeg står til rors og mikkel sider ved siden af og Ane sider på toilettet ud over siden på agter dækket. Bølgen kommer nærmere og alle ser den på nær Anni, Mikkel når endda at råbe. Så skylder den ind overog tager Anni med, da vandet er væk igen ser vi igen Anni som hængerudenbords i løningen og kan ikke komme op, så kommer der en bølge mere og i samme sekund kommer Ane springene (fra potten) og griber fast i Anni, Mikkel kommer også løbene og sammen for de hende indenbords igen.Det ville være det værste at falde over bord, specielt i høj sø,derfor har vi snakket rigtig meget om hvad vi skal gøre i sådan en situation, vi er også meget opmærksomme på hinanden, specielt når man er ude på agter dækket og vi har lysbøje og redningskrans inden forrække vidde. Nu er det besluttet at ungå at bruge agterdækket i høj søgang, så beholder vi opvasken inde ved cockpittet.For at komme til Ambon skulle vi passere Banda øerne og så fra Ambonsejle 100 sømil tilbage igen mod vind og vejr for at komme til Banda.Så vi besluttede at sejle direkte til Banda og så med vinden til Ambonbagefter, men Banda øerne er jo ikke en "Port of Entry", så vi valgte at kalde det "nødhavn", så må man godt hvis der er problemer medskibet, og vi havde faktisk problemer. På rorkæden var der en kædelås der havde drejet sig og støtte på en dæksbjælke, så det var lidt svært at dreje til styrbord. Desuden havde bagbords diesel tank stoppet tilmed snavs, så vi kun kunne køre på styrbord tank. Det var ikke de helt vilde problemmer, men havnemesteren på Banda syntes at det var en fantastisk ide at vi kom ind her og det var der slet ingen problemer i og han skulle nok lave os en clearence til Ambon.Så nu er vi her på Banda øerne og det er virkelig et lille paradis.Øerne har i mange hundrede år været koloniseret at hollænderne som havde store muskatnød plantager, det er nemlig herfra muskatnødden kommer fra. Og det var faktisk først i 1999 øerne slap af med den sidste hollænder, som blev slået ihjel her under nogle uroligheder,som Bandaneserne kalder for "uheldet" der blev brændt en masse kristnehuse ned og 5 blev slået ihjel, der iblandt den sidste hollænder.Bandaneserne har også god grund til at bære nag i 1600 tallet udryddede hollænderne 90 % af Bandas befolkning, nogle blev tilbagesom slaver i plantagerne og nogle andre flygtede til nogle af de småøer. Hvis man i dag går op til en Bandaneser og spørger om Hollændereville være velkomne på øen, svare de alle at: "hvem kan huske hvad der er sket her i fortiden? selvfølgelig er alle velkomne også hollændere!"Der er stadig masser af spor efter kolonitiden, det gamle store hollandske fort ligger her stadig, der er stadig statuer af hollandske guvernører og deres gamle huse står der stadig, tomme og forladte, de indfødte mener at der er spøgelser i husene. Alting er åbent man kan bare uden videre gå ind og kikke i de gamle boliger eller gå en tur rundt i det gamle fort. Der ligger også diverse gamle kanoner hist ogher på øen.Man kan også finde en masse antik, der er mange familier der har kaffeog te stel fra 1600-tallet, og tallerkener med træsko og nisser og hollandske vindmøller. Jakob købte fx en mønt fra 1747 til 20 kr. og jeg fik tilbudt en keramik brændevinsflaske fra samme tid til 75 kr.Der kommer ikke mange turister her så de lokale er vilde med os, den første dag vi kom blev vi inviteret op og undervise i engelsk på den lokale grund skole (3. klasse), men det gik mest op i leg med børnene da de ikke havde lært så meget engelsk endnu, senere kom vi op i andenskole til en speciel klasse for de bedste elever, de var gode tilengelsk og kunne også spørge os om en masse. Læren spurgte så om vi ville dømme en madlavnings konkurrence for klassen den næste dag og det sagde vi ja til. Klassen havde så delt sig op i 4 grupper og lavede hver deres ret bla. Ris nudler tun fisk og indbagt tun og kyllingespyd osv. maden smagte rigtig rigtig godt og vi måtte rose dem meget og fandt ved afstemning en vinder. Pigerne ombord havde påforhånd lavet gaver til alle grupperne bla. Danske flag og danskemønter kuglepinde og blyanter og kladdehæfter med alle vores navne i tegninger osv. Desuden havde vi skrabet lidt penge sammen 400.000 rupiah som svar til 200 danske kr. så kunne de købe noget til heleklassen. Bagefter tog vi alle hjem til skibet og hele klassen plus lidt flere børn var ude og se skibet, så der var måske 30 ombord. Og Ane havde bagt 60 chokolade boller, så der var til alle.Senere blev vi hentet af skole læreren som havde inviteret os hjem og spise hos hans familie, en lidt speciel oplevelse, vi blev sat i den fineste stue og fik serveret mad hvorefter hele familien fortrak sigtil køkkenet, så sad vi der alene og spiste, da vi så var færdige blev der taget af bordet og så kom alle ind i stuen til en lille snak og så strømmede det til med naboer og venner. Til sidst skulle der tages fælles billeder og så gik vi hjem igen.Dagen efter var vi en tur på stranden på den anden side af øen en times gang gennem den tæt bevoksede ø en af de lokale gik med og viste os vejen. Undervejs så vi muskat træer, valnødde træer, banan palmer,kokus palmer, agurke planter, ananas planter, papaya, durian frugttræer, Mandel, hasselnød, stjernefrugter, kanel træer, kaffe, tobak,casava rødder osv. her er virkelig frodigt og hele øen fungere som et forråds kammer.På stranden gik vi alle ud og snorklede ved revet utrolig flot og masser af fisk, vi så bla. En kæmpe blæksprutte, en stor fed murene ogfik lige glimtet af en hav skilpade.Senere da vi lå på stranden kom nogle lokale drenge, som sprang op i en palme og skar nogle kokus nødder ned, så hakkede de hul i dem og vi fik en hver med så vi kunne drikke en liter kokus mælk hver. Bageftertog vi en fodbold kamp på stranden med blandede hold, det var virkelig varmt og virkelig hårdt, men der blev gået til den, hvor mange mål der blev scoret blev der ikke holdt styr på.I dag er sofie, nina, jakob og mads gået op på vulkanen der er her knap 700 meter høj, de medbragte vores lille håndholdte radio så de har lige kaldt os fra toppen, så vi kunne tage et billede af dem, Anni er gået en tur for at finde et hyggeligt sted og læse i sin bog, Ane sidder her og har lidt med maven, Mikkel læser et bådblad og har lige lavet en gang nudler til mig. Og jeg martin sidder og knokler løs med dagbogen.Der har ligget en fisker båd ved siden af os her de sidste par dage,det er en fyr fra Bali der er kommet for at købe tun, der skal videre til Japan og så USA som skal sælges som sushi, så der har været gang i de lokale fiskere, de har landet den ene kæmpe tun efter den anden,hvor efter der er kontant afregning, de får 7,5 kr per kilo. De små tun vejer ca. 40 kilo og de store tun 70-80 kilo.Desuden lærer Bali fyren de lokale fiskere hvordan de skal dræne tunenfor blod og hvordan man fjerner rygmarven sådan at den kan holde sig frisk i lang tid og dermed blive serveret rå som sushi.I dag er det fredag og i aften skal vi hjem til en af familierne og spise afskeds middag, vi skal nemlig sejle i morgen lørdag, hvor vi sejler til Ambon ( i medvind), jeg regner med at det tager et lilledøgn så vi ankommer søndag. Mandag eller tirsdag, når der er provianteret og mailet og besøgt myndighederne, sætter vi kursen nordover mod Palau, der er ca. 800 sømil.Jeg vil gerne lige sige tak for alle hilsnerne til mor og kim og tanja og steen fra lilla-dan og thomas fra Nordsøen og alle jer fra skarøksen og hvem der ellers har skrevet. Jeg er glad for at der er såmange der har lyst til at følge os i vores færd.
Mange hilsner fra Martin
Forside |
