Dagbog fra Ambon i Indonesien til Palau
Efter halvanden dag i Ambon, skyndte vi os at sejle efter alle indkøb osv. var overstået foran os var nu en sørejse på lidt over 800 sømil ud af Indonesien og nord-nord-øst ud i Stillehavet op til Palau.
De første dage havde vi fin vind som dog holdt en pause et par timer om dagen. Men derfra var der stort set ingen vind. Selv om vejrudsigterne havde lovet lidt vind til os var der desværre ikke meget at komme efter, så vi måtte sejle for motor næsten hele vejen dog kunne vi hejse lidt sejl i ny og næ men ikke for lang tid af gangen.
Undervejs besøgte vi ”Helen reef” som er en ubeboet atoll, meget af den består bare af rev men der er også en lille ø på revet, men der var vi ikke inde, vi blev ude for revet og tog os en snorkel tur langs revet hvor der i øvrigt også lå et stort gammelt vrag. Vi sejlede ind til revet i gummibåden og lige da vi hoppede i vandet var det første syn en stor rokke der kom lige imod os, så nogle af os blev forskrækket og hoppede op i båden igen, ellers var det bare en fantastisk snorkel tur, vandet var det klareste stillehavsvand og der var masser af fisk blandt andet store Napoleons fisk, en Manta ray og en sting ray og så så vi også et par hajer og skildpadder.
Efter 8-9 dages sejlads var Palau øerne endelig i sigte og det var heldigvis en flot skyfri dag, Palau er nemlig omriget af et stort yder rev og inden for det er der masser af små rev som rejser sig op lige under vand overfladen. Så man skal virkelig være på vagt, så vi havde på skift en i riggen der oppe fra kan man nemlig se revene på lang afstand når vandet er så klart, selv når der er 20 meter dybt kan man se bunden lige så tydeligt.
Inde på palau mødte der os et væld af myndigheder og blandt andet også en hund der skulle snuse efter ulovlige stoffer. Efter et par timers inspektion, snak og udfyldning af diverse papir kunne vi sejle videre ind i næste bugt til et lille dykker center der hedder ”Sams Tour’s” de driver samtidig Palau’s eneste sejlklub. Så de var i forvejen behjælpelige med papir og ankomst osv. Nå men her fik vi verdens bedste modtagelse. Dermon fra Irland som er manager på stedet fortalte alt om øen og dykning og den lille by koror og om hvilke muligheder der var her i Palau osv.
Senere er vi blevet ret gode venner med ham og en del andre fra dykker centeret og andre fra øen. Folk har virkelig været hjælpsomme og venlige, det har slået benene væk under os, så flere har allerede snakket om at her skulle de tilbage til en dag.
Når men efter et par dage i land og nyde alle dets goder (kød, toilet med skyld, bad, kolde drikke osv.) tog vi afsted igen et par timers sejlads ned til rock islands, som er en masse små øer der ligner små padehatte, virkelig et smukt område, ind imellem øerne er der bitte små laguner hvor vi lige kan vende med kaperen og smide anker. Vi havde lånt nogle kajakker hos ”Sam’s” så vi sejlede rundt mellem øerne og nød det smukke landskab, der udover snorklede vi og dykkede. Jeg (Martin) Mads og Mikkel, tog en dykker tur ned til et japansk vrag fra anden verdens krig, det var en gammel militær skib, som var blevet sunket af amerikanerne, det var virkelig spændende.
Eller sejlede vi fra sted til sted hver dag og det er virkelig et landskab man ikke kan få nok af. Den ene dag kom hele slænget fra Sam’s i en af dykkerbådene, de havde i forvejen inviteret os på tur, de havde også Anni med som var blevet hos Sam’s for at tage dykker certifikat. Hun var bestået tillykke med det ! nå men vi fik ankret Kaperen op og tog med deres båd ud til en lille hvid sandstrand hvor vi hyggede, badede og fik en lille øl eller to.
Den sidste dag var Nina og Sofie ude og sejle i kajak da de var på vej ind i en lille lavvandet afsides lagune kom der en saltvands krokodille svømmende modsat lige op og ned af deres kajak. Så de var lidt blege da de kom tilbage. Der er faktisk også saltvands krokodiller her, men man skal være meget heldige for at se dem og det er egentlig ikke noget vi tænker på når vi svømmer rundt, sidste angreb der har været fra en krokodille var i 1967…
Vi nåede også et dyk et sted hvor de kæmpe store rokker holder til, Der kunne vi side på bunden og se en 4 meter bred rokke svømme rundt og rundt og spise plankton, det var helt fantastisk.
Nu er vi kommet til bage til byen Koror og ligger igen uden for Sam’s Vi har taget afsked med min søster Nina og Ane som rejste hjem igen. Dem kommer jeg til at savne. Ane var også den sidste af dem der var med fra start. Snart kommer der et helt nyt hold og om 3 uger tager resten af dem der er her nu hjem ad.
I dag har vi bestilt nogle dyk på yderrevet, hvor vi skal sejle med de hurtig gående dykkerbåde, det er lidt for farligt at ligge ude for revet med kaperen. Men der ude skulle vi kunne se de rigtig store tiger hajer og leopard hajer, hammer hajer og selvfølgelig rev hajer, det bliver spændende..
Martin
Forside |