Dagbog Pohnpei en lille opdatering
Vi ligger stadig trykt på Pohnpei og den nye besætning er netop ankommet, først kom Mikkel. Mikkel er bådsmand på Georg stage og min gode ven, ham har jeg arbejdet sammen med i flere år. Mikkel er desuden uddannet smed og det er godt med sådan en på et gammelt stål skib.
For tre-fire dage siden kom Charlotte, hun er også sømand og har hjemme arbejdet på Britta Leth en dansk skonnert. Så kom Christine, hun studere basis uddannelse på RUC og er ellers barchef på en stor bar/cafe i københavn, hun var nær blevet sendt hjem igen, da de i lufthavnen sagde at Nordkaperen var sejlet og hun dermed ikke kunne komme ind i landet, det løste sig heldigvis da hun insisterede på at jeg stod lige ude på den anden side for at hente hende, til sidst fik hun immigrations officererne til at gå ud og råbe mig op hvorefter jeg kunne fortælle at vi stadig lå her. I går kom Sofie efter den lange lange rejse hjemme fra Danmark, hvor hun under hele turen har haft selskab af et kæmpe kvejl tovværk til skibet. Nu mangle vi bare den læge studerende Michael der kommer den 2 februar.
Så nu er skibet er fyldt med blege mennesker, her de næste par dage skal vi arbejde lidt og pudse lidt her og der, jeg tænker at vi nok skal slibe og oliere i kabyssen, den trænger efterhånden, så er der også lidt rustfrit stål der skal pudses og en rustplet eller to der skal bankes og males.
Det seneste stykke tid har vi arbejdet en del på skibet, vi har haft et problem med at der kom vand ind fra stævnrøret (der hvor akslen fra motoren går ud gennem skibet til skruen). Så det var bare frem med dykkerudstyret og så i gang, først afmonterede vi skruen og tog den op på dækket så kunne vi samtidig rense den for alger og pudse den. Dernæst skulle skrueakslen trækkes ud nede under vandet, det var mig der trak den ud, mens Mikkel lå klar med en stor træprop til at banke i hullet så der ikke vælter vand ind i skibet. Da jeg fik trukke akslen ud blev jeg noget overrasket, den var meget længere og meget tungere en jeg havde regnet med og når man dykker er det med opdrift og tyngde noget der skal passe sammen, så jeg var nær gået til bunds med akslen. Jeg fyldte min Dykkervest så meget jeg kunne og svømmede alt hvad jeg kunne opad og langsomt kom jeg op til overfladen, hvor Astrid kunne høre en god gang panik i min stemme, så hurtigt kom hun hen til skibs siden og fik løftet akslen op på dækket. Den efterfølgende dag fik vi skiftet stævnrørs bøsninger og tætnings ringe. Og så blev det hele samlet igen, denne gang havde vi dog begge fat i akslen da den skulle på plads igen. Så kom en fin nypudse skrue på og det hele blev spændt ordentlig sammen og så lidt prøve kørsel, hvor vi kunne konstatere at det nu var tæt.
Senere har vi haft vindmøllen nede, det er den der levere alt det strøm vi forbruger ombord, til lys, navigations instrumenter, musik, opladning af kamera og computere osv.
Møllen var begyndt at vibrere og den gav mindre strøm en den plejede, så vi tog den ned og skilte den ad, heldigvis kunne vi finde nogle nye lejer til den i en bil reservedelsforhandler, Alle magneterne blev renset og malet så de ikke ruster, så blev den sat op igen i toppen af mesanen og da alt var færdig fandt vi ud af at den ikke virkede. Vi blev enige om at det nok var de gamle ledninger der ikke gav tilstrækkelig forbindelse, så ned med den igen nye ledninger på og op igen.. den virkede stadig ikke! Så op i mesanen igen og skille den ad, til sidst fandt vi ud af at det var et par af magneterne der vente forkert, så de blev vendt rigtig og vupti nu kører den bare der ud af og de nye lejer har hjulpet en hel del på vibrationerne.
Ellers har den ene dag bare taget den anden, vi nyder livet, går ud og spiser på restaurant i ny og næ, og spiller billard og drikker en øl på den nærtliggende bar "Rusty Anger".
Desuden har jeg spillet rigtig meget fodbold 2-3 gange om ugen sammen med de lokale og de herboende udlændinge, Steffen og Mikkel har også været med et par gange.
Inden den gamle besætning rejste hjem havde vi også en sejltur ud til yderrevet, hvor vi snorklede og dykkede, det vidste sig at der var en masse stingrays der ude, det er en stor rokkelignende fyr med en lang hale, hvorpå den har en kniv eller pig, som den kan forsvare sig med, det var desuden sådan en der slog, ham Steve Irvin ihjel, krokodille fyren fra Australien. Så det er med en god portion respekt og god afstand, når man ligger og kikke på stingrays.
Hvis vejret er godt når Michael er kommet sejler vi ud til en lille atol der hedder "Ant". Den ligger ikke så langt fra Pohnpei, så kan vi være der nogle dage, den skulle være utrolig smuk..
Afgangen her fra pohnpei er sat til 10 Februar. Så går togtet videre til Kosrae.
Martin
