![]()
Dagbog Funafuti til Samoa
Fra Funafuti havde vi en god sejlads med et af togtets højdepunkter. Vi sejlede fra funafuti på en varm og stille dag efter laaang tids blæse vejr. På vej ud af lagunen opdagede vi at vi kunne se bunden på 30 meter vand, vandet var altså ekstremt klart, så vi besluttede at ankre uden for lagunen og snorkle en times tid. Det gjorde vi og nøj hvor var det klart, jeg vil tro vi havde mere end 50 meters sigt, det er ret meget under vand. Efter lidt snorkling langs revet var vi tilbage til skibet hvor vi drenge prøvede os med lidt dybde dykning, i en mundfuld luft kunne vi alle komme ned til bunden på de 14 meter vand vi lå på og endda blive der lidt, det går bedre og bedre og af en eller anden årsag er det meget nemere at komme dybt når vandet er klart..
Vi afgik fra vores snorkle sted og satte straks sejl, vinden havde vendt, kryds igen, vinden kom simpelthen lige precis fra den retning vi skulle i så først en dag på den ene halse, så vende og lidt på den anden og vende igen hvis vinden sprang lidt. Og op med topsejl og ned igen når vinden blev for kraftig, sådan gik dagene. For at komme en sømil i den rigtige retning måtte vi sejle 2, sådan er det at krydse. Og når man som vi havde 630 sømil, bliver det til ret mange på kryds. Når men det gik rigtig godt vi sejlede stærkt og kunne komme 60-70 sømil tættere på målet for hver dag der gik.
Når vi sejler plejer vi at hale fiske grejet ind om natten, det er fordi jeg har hørt at man kan fange uhyre og andre mærkelige ting om natten. Det har vi gjort under hele togtet uden undtagelse, men på den her tur glemte vi det og vi fangede også en underlig fætter en lang tynd fyr med nogle store tænder, der er et billede af den på hjemmesiden. Den var virkelig grim og vi havde absolut ikke lyst til at spise sådan en grim fisk. Vi kunne ikke finde den i fiske bogen, men jeg tror det er en savtands barracuda. Næste dag glemte vi igen fiske grejet og fangede en til, underligt.
Da vi var lidt over 200 sømil fra Samoa døde vinden og vi måtte starte motoren, det havde også været et hårdt kryds, specielt for Sine som lige var kommet ombord dagen før vi sejlede, hun havde slet ikke nået at vende sig til at være ombord, før hun fik serveret ”bidevind, stillehavsbølger og en køje der krængede 30 grader”.
Om morgenen blev vi alle vækket a Michael der sprang rundt og råbte fisk, den forrige morgen havde han mistet en tun, da han ene mand prøvede at hale den ind, straks kom vi alle på dæk og hjalp til med at hale fisken ind og få den op på agter dækket. Og hold da op en voksen fyr vi fik ombord, det var en kæmpe stor Barracuda, den største vi har fanget…. Indtil videre.. J
Kort efter vi havde fået fisken ombord begyndte Michael igen og råbe alt muligt, der havde været en kæmpe hval oppe og blæse ud lige ved siden af skibet. Pludselig kom der en til og en til, vi var omringet af kæmpe store Bardehvaler, vi lagde skibet stille og fandt kameraerne frem og de blev ved med at kredse om skibet, først var vi nervøse for om de ville torpedere skibet, det har vi hørt flere skræk historie om, jeg hørte fx en råbe ” nu er den lige foran, den kommer mod os; bak bak bak!” men der skete ikke noget, de var åbenbart bare nysgerrige, så en efter en hoppede vi alle i vandet med snorkle udstyr på og kunne se hvalerne kredse om skibet, svømme væk for pludselig at dukke op igen, nogle gange kom de helt tæt på os og nogle gange lige under skibet. Det var virkelig ubeskriveligt at se dem glide forbi undervandet, det var som om at nervøsiteten forsvandt når de var inde for synsvidde, man fulgte hvalen indtil man ikke kunne se den mere, uden at tænke på noget som helst andet, når den så var væk og man kikkede op og så at man var kommet et godt stykke væk fra skibet, kom man straks ud af ekstasen og svømmede tilbage i sikkerhed ved badestigen.
En anden sjov ting vi oplevede undervejs, var at vi havde to Torsdage i træk, vi krydsede nemlig datolinjen og skulle stille tiden 24 timer tilbage.
Den gang jeg var lille og bad mine forældre om en ny cykel eller en forhøjelse af lommepenge eller lignende, fik jeg altid som standard svar af vide at det kunne jeg få den dag der var to Torsdage i en uge! Så jeg kender to der hellere må lægge budgettet om hvis de skal holde hvad de lovede!
En tidlig morgen var vi nået Apia, som er Samoa’s hovedstad. Her var en nem indsejling og en lille båd kom ud og lodsede os ind i deres nyanlagte marina, hvor vi stadig ligger.
Fortsættelse følger…
Martin |
