|
Dagbog Ant Atol
Så er vi lige kommet hjem efter en rigtig god tur til den ubeboede Ant Atol. På turen til Ant fik vi følgeskab af en Australsk båd "Shambala" vi lå sammen med her på Pohnpei, ombord var en lille familie, far og mor og to børn, de havde sejlet rundt I 4 år, børnene blev undervist ombord af forældrene. På turen der ned skulle vi sejle om kap og samtidig tage en masse billeder af hinanden. Så vi fik taget en masse af dem og de fik taget en masse af os.
Sejladsen gik fint, vi havde begge taget jollerne på dæk så vi kunne sejle hurtigere. I starten da vi havde vinden agten fra sejlede vi nogenlunde lige stærkt, da vi så fik rundet hjørnet af Pohnpei og det nu gik syd over fik vi vinden ind foran for tværs og då døde vinden lidt, det var ikke så godt, nu begyndte "Shambala" at sejle fra os, Shambala vejer også 12 tons mindre end Norkaperen og har en moderne rig. Heldigvis begyndte vinden at tage til igen, vi havde selvfølgelig sat alle sejl og efter hånden som vinden tog til sejlede Kaperen stærkere og stærkere, til sidst sejlede vi 8-9 knob, den fik alt hvad den ku trække og så havde Shambala ikke en chance. Vi fløj lige forbi dem og nøj hvor var det dejligt at komme først, så kunne vi sejle over og hilse med et ordentlig smil på læben da vi begge var kommet ind i lagunen til Ankers.
Atollen var smuk en af de flottere vi har set, der var dejlig klart vand, så vi fik selvfølelig badet en masse. Ca. 2 sekunder efter at ankeret havde ramt bunden var vi alle hoppet i vandet.
Anden dagen på øen gik med snorkling og dykning, vi sejlede ud til rev passagen i Gummibåden og så kunne vi dykke to og to med skibets dykker udstyr, mens der er en der holder vagt på overfladen i gummibåden.
Det var et godt dyk, der var ret meget strøm i passagen så vi fløj af sted under vandet, et sådan dyk kalder man et "Drift dive" fordi man bare driver med strømmen, det er lidt krævende, da der skal arbejdes lidt med finnerne for ikke at drive ind i koraler osv.
Jeg havde et dyk med Mikkel, vi så en stor sting ray komme ned af revet, to små hajer, en stor stime barracudaer og så en masse små fisk.
Senere havde Sofie og Michael også et dyk samme sted, de så vidst også nogle hajer osv.
Om aftenen havde Kathrine lavet Hakkebøffer med kartofler og bearnaise sovs som Charlotte havde haft med hjemmefra, dertil bløde løg. Der var heldigvis nok mad til at vi kunne invitere den australske familie over til dansk mad, de spidste op, sagde at sovsen var god, men smilte lidt over alle de kartofler vi spiste..
Tredje dag skiftede vi anker plads til en af de yderliggende øer i Atol ringen. Her var smukt og øen var fri for rotter, hvilket den anden ø, vi lå ved, var plaget af. Her var også lidt bedre snorkling, vi sejlede ud til et stort koralhoved og snorklede rundt der Steffen og jeg havde taget vores nye spyd med for at se om vi kunne finde lidt aftensmad, der var ikke meget at komme efter, men jeg fik da spydet da en Bat fisk ikke en man normalt spiser, men den smagte rigtig fint, jeg fik også ramt en mere men den smuttede af sted såret, 2 minutter efter lå der 4 hajer og snuste rundt under os, jeg tror de kan lugte mad på lang afstand. Men det var rigtig fint så fik alle dem der ikke havde set hajer, set dem og Sofie fik endda et par billeder af dem.
Efter snorkle turen, aftalte vi drenge at tage en tur ind i junglen på øen og se om vi kunne finde nogle bananer eller andre frugter. Der var en masse små land krabber på øen men ingen bananer, landkrabberne er så små at vi ikke syntes at de var værd at spise. Lige pludselig opdagede Steffen et andet mærkværdigt dyr og sagde "prøv lige at se den her fætter" vi stod og betragtede den lille fyr den lignede en blanding mellem en hummer og en krabbe, vi blev enige om at det helt sikkert måtte være en coconut crab (kokus krabbe) de lever af kokus nødder som de kommer ind i med deres kraftige klør. Mens de andre holdte vagt ved krabbe sejlede jeg ud efter en spand og nogle hansker og så lige over forbi australierne og høre hvad vi skulle gøre med dem, de forklarede hvordan vi skulle fange dem og holde dem. Vi skulle passe meget på deres klør, hvis de fik fat kunne de nemt klemme en finger af.
Tilbage på øen havde de andre opdagede flere der lå og gemte sig i nedfaldne kokusnødder og så gik den vilde jagt, vi lærte hurtigt hvordan vi skulle holde dem. I tre timer gik vi rundt for at finde de største af dem og til sidst havde vi 10. Men de var svære at holde styr på så vi måtte sejle ud to gange og holde dem i en spand med en anden spand oveni og så nogle tunge sten på toppen, for ellers løftede de bare den øverste spand og kravlede ud.
De var nemme at tilberede vi kogte dem levende i 15 minutter og så var de klar og nøj hvor smagte de godt. Det hele blev spist op.
På hjem turen havde vi et lille uheld under en kraftig byge knækkede der en sjækkel til pigfaldet ( den snor der holder storsejlet oppe) så storsejlet faldt halvt ned, så midt i byen måtte vi bjærge sejlet og op og hente faldet og finde en ny sjækkel og sætte i, heldigvis var der ikke noget der gik i stykker.
Kathrine havde bagt brun svier med lys og flag og vingummier på. Det var nemlig Steffen og Christines fødselsdag, pudsigt nok begge den 6 februar. Steffen blev en gammel mand 28 år (godt det ikke er mig der er så gammel) Christine blev 22 år.
Der blev spist masser af kage og sunget fødselsdags sang.
Da vi kom hjem tog vi ud og spiste og senere på bar og kom alle sent hjem.
Nu er vi tilbage på den regnfulde ankerplads på Pohnpei, nu er der bare tre dage til vi sejler videre til Kosrae vi sejler på tirsdag, så mandag er store handle dag, vi skal proviantere til over en måned, der er nemlig ikke meget at få på Kosrae har vi ladet os fortælle. Desuden skal vi også bunkre diesel og vand og benzin.
Det var vidst det
Martin
| 