|
Arafura Havet - mandag d. 21. September 2009
Med alle sejl sat sejler vi i et roligt tempo af kurs 278° over Arafura Havet mellem Kannibalernes land Papua New Guinea nord for os og Australien syd for os. For 11 dage side, den 10. september klokken 14, smed vi fortøjningerne i Cairns og sagde farvel til Lise og Anton, der ligesom Søren, Signe, Karsten og Christel, sluttede deres del af rejsen ombord på Kaperen her.
Fra Cairns satte vi sejl og vente snuden nord på. Efter nogle dage med god vind, store bølger og en del søsyge til den nye besætning, gjorde vi først et kort stop ved Lizard Island, hvor vi fulgte i Kapajn Cook’s fodspor og besteg øens højeste punkt, hvorfra man kan se langt ud til Great Barrier Reafs yderste rev, der som en enorm lang koralvæg svinger sig langs australiens østkyst, og danner grænsen mellem koralhavet og Stillehavets kilometer dybe dyb. Videre i den gamle opdagelsesrejsende Kaptajn Cooks fodspor slog vi et smut forbi Cooktown, som ikke var synderligt ophidsende. Den halvsovende by havde et lille museum der gav os lidt viden om Kaptajnens bedrifter og opdagelser til søs og en lille rar havnebistro serverede fede burgere og andet forfriskende inden vi fortsatte videre mod nord. Sejle, sejle, sejle, lille overnatning for anker ved krokodille øen, Magra Isle, videre i bølgen blå med delfiner svømmende omkring os, rundt over Kap York og så nåede vi vores sidste stop på Australsk jord, Thursday Island. Her ankom vi om fredagen på en national holiday, så alt var lukket ned. Men en rar Custom lady (tolder), gav os lov til at ”tjekke ud” dagen efter så vi lige kunne få tid til at proviantere. Og det fik vi gjort!! I det lille supermarked fyldte vi i lynets hast to kæmpe indkøbsvogne til randen og fik dermed beskæftiget det meste af det venlige personale med at taste ind, fylde i kasser og sætte nye vare på de hylder som vi havde tømt, til stor underholdning for de lokale som tålmodigt så til og ventede på at det blev deres tur til at betale for deres varer.
Thursday Island gav os et virkelig godt og et noget andet billede af det Australien vi tidligere har set. Cairns, som er en glimrende og tryg turistet by, er på mange punkter meget strømlignet, regelret og på en måde meget ”hvid” – forstået på den måde at de få aboriginals man ser rundt omkring i byen, virker afdankede, fattige og i det hele taget en smule fortabt og isoleret fra den øvrige befolkning. På Thursday Island udgør det ”oprindelige” folk, i hvert fald halvdelen hvis ikke marioteten af befolkningen og er altså ikke kun et svagt mindretal. Måske grunder det positive indtryk, jeg i hvert fald fik, også i at Thursday Island er et meget lille samfund, hvilket måske gør det nemmere at komme ind på de lokale.
Dagen inden afgang fra Thursday Island fik vi da også brugt i selskab med de lokale. Om dagen var nogle af os på mango-rov med nogle lokale unge og aftenen tilbragte vi alle sammen, først med øldrikning og raggae music sammen med den dansktalende ghanesiske musiker African Mosses, den danselystne rejefisker Jeff og hans unge hjælper Ben, som alle tog med på ”The Torres”, hvor der blev skrålet karaoke, drukket og danset med folk i alle størrelser, farver og aldre.
Nu har vi lagt Australien bag os og foran os har vi nu, med dette tempo på omkring 5 knob, omkring 5 dage på det åbne hav før vi rammer East Timors østligste spids og derefter er der omkring et døgns sejlads videre til Dili, Øst Timors hovedstad, hvor vi igen kaster ankeret. Vi er noget spændte på hvad der møder os i Øst Timor, ingen af os har været der før og ingen af os har egentlig nogen forestilling om hvad der er at komme efter. Hvad vi ved, er at landet, efter mange års stridigheder med det Indonesiske styrer mod vest, for omkring 8 år siden blev erklæret uafhængigt, og altså dermed er en af de yngste nationer i verden.
Men inden vi går på opdagelse på ukendt landjord, æder vi løs af provianten, plejer vores saltvandsballer og gynger vi videre ud på bølgerne, under den stegende sol.
Skrevet af Lauge |
